Utilfredsheden over et forestående salg af DONG til Goldman Sachs er stor i den danske befolkning, og vreden retter sig også mod enkelte politikere, som støtter et salg.

Onsdag eftermiddag dannede slotspladsen foran Christiansborg rammen om en demonstration, hvor hovedparten er imod et salg af  energiselskabet, men blandt deltagerne fandtes også tilhængere af et salg til den amerikanske investeringsbank.

Heriblandt Rasmus Jarlov, som er leder og politisk ordfører for De Konservative i Københavns Borgerrepræsentation, og han fik under et direkte interview med TV 2 News kastet en snebold i hovedet.

- Der er meget modstand mod, at man dukker op, men jeg jeg synes ikke, det er den mest hensigtsmæssige og demokratiske måde at reagere på, når man har nogle andre synspunkter, sagde Rasmus Jarlov.