Allergikere kan få penge til mad

Fredag d. 11. jul. 2008 kl. 19:00 af pmol for TV 2 Nyhederne

Dagligvarer

Den sociale Ankestyrelse slår nu fast, at mennesker med fødevareallergi skal have tilskud til ekstraudgifter på li­ge vilkår med tarmsygdommen cøliaki, hvor man ikke kan tåle gluten. Det er en principafgørelse, der nu giver håb for de syv procent af den danske be­folkning der lider af fødevareallergi, oplyser Astma- og Allergiforbundet.

Afgørelsen betyder, at også mennesker med fødevareallergi har mulighed for at få bevilliget tilskud til ekstraud­gifter i forbindelse med deres sygdom. F.eks. til specialprodukter der ikke kan fås i supermarkederne.

Gælder alle kommuner
Afgørelsen fra den sociale ankestyrelse er en principafgørelse, der fremover kommer til at gælde for alle landets kommuner.

Afgørelsen betyder, at også mennesker med fødevareallergi har mulighed for at få bevilliget tilskud til ekstraudgifter i forbindelse med deres sygdom.

Den sociale Ankestyrelse slår nu fast, at mennesker med fødevareallergi skal have tilskud til ekstraudgifter på mad.

Sagen startede hos Mette Rørby i Herning. Hun har svær allergi over for hvede og æg, og hendes sygdom koster hende omkring 11.000 kr. i ekstraudgifter årligt.

Som studerende var det et stort beløb for Mette Rørby, og hun søgte kommunen om tilskud, men fik afslag.

Syntes afslag var uretfærdigt
Men hun fandt forskellen mellem fødevareallergi og cøliaki så urimelige, at hun valgte at anke sagen til Den sociale Ankestyrelse. Nu har hun så fået medhold i sin sag.

"Det mest væsentlige for mig har været at få en accept af problemet. Det betyder utrolig meget," siger Mette Rørby, som har kæmpet i halvandet år for at få en afgørelse.

Forbund begejstret for afgørelse
I Astma-Allergi Forbundet er man begejstret over, at fødevareallergi nu endelig bliver ligestillet med cøliaki.

"Det er en banebrydende afgørelse, der fremover kommer til at få betydning for mange med fødevareallergi," siger Betina Hjorth, Astma-Allergi Forbundets ekspert i fødevareallergi.

Print artikelSend til en ven Del på facebook