Midt- og Vestsjællands Politi har sendt en efterlysning ud på den 31-årige Vivi Inger Kristiansen, som har været forsvundet siden onsdag den 9. juni om aftenen.

Hun er sidst set i Ringsted, hvor hun var i selvskab med nogle personer fra misbrugsmiljøet, fortæller leder af Ringsted lokalpoliti, Johnny Nilsson.

Politiet ser på sagen med største alvor og er i øjeblikket i gang med at afhøre de personer, der sidst har set pigen med det grønlanske udseende, inden hun pludselig forsvandt.

"Der er tale om en ellers pligtop­fyldende pige, men som færdes i misbrugsmiljøet. Hun plejer at ringe til forældrene hver dag, og pludselig er hun væk. Så enten er der sket hende noget, eller også er der sket noget, som har fået hende til at gå under jorden," siger Johnny Nilsson.

Politiet vil gerne høre fra vidner
31-årige Vivi Inger Kristiansen er 157 centimeter høj og spinkel af bygning. Hendes hår går ned til ørerne, det er glat og kastanjefarvet og lidt længere i nakken end fortil.

Da hun forsvandt, havde hun en løsthængende hvid skjortebluse og cowboybukser på.

Hvis nogen har set Vivi Inger Kristiansen eller ved, hvor hun kan være, vil lokalpolitiet i Ringsted gerne have oplysningerne. Det kan ske på telefonnummer 46351448.