Anholdt for at vise røv til politi

Torsdag d. 28. aug. 2008 kl. 18:48 af heha for TV 2 Nyhederne

bar numse

En ung venstreorienteret mand blev til eftermiddag anholdt for at vise sin bare ende til politiet og råbe fornærmende fraser efter ordensmagten, skriver Jyllands-Posten.

Optrinnet fandt sted uden for retten i Århus, hvor et medlem fra White Pride var tiltalt. Den unge mand var i den anledning mødt op for at demonstrere.

Politiet henviste demonstranterne til det modsatte fortov, og det passede ikke manden, der valgte at trække bukserne ned, mens han ifølge Østjyllands Politi råbte noget i retningen af:

"Politiet er nogle bøsserøve, kom og tag mig."

Det kostede en anholdelse for fornærmelig optræden.

Print artikelSend til en ven Del på facebook