16-09-08: 07:22 | af: jely
Bevæbnede mænd på gaden i Ain el-Helweh. Tre personer blev i dag dræbt i flygtningelejren Ain el-Helweh i havnebyen Sidon i det sydlige Libanon. Det oplyser palæstinensiske embedsmænd til AFP.
Det var en strid mellem medlemmer af den palæstinensiske Fatah-bevægelse og den overvejende libanesiske islamisiske gruppe Jund al-Sham, der førte til skudveksling, hvor de tre omkom. Ain el-Helweh har tidligere været skueplads for kampe mellem Fatah og Jund al-Sham. Yderliggående med forbindelse til al-Qaeda menes at have slået sig ned i flygtningelejre i Libanon og særligt i Ain el-Helweh.
Der bor omkring 45.000 mennesker i Ain el-Helweh.