Straks efter nyheden om Michael Jacksons død slap ud, valfartede fans og nysgerrige til UCLA Medical Center, hvor Michael Jackson blev kørt til.
I hundredvis forsamlede folk sig uden for hospitalet, hvor de stod sammen og ventede på nyt om dødsfaldet.
I New York stoppede folk brat op på gaden, da nyheden om Jacksons død kørte hen over byens lysaviser. Senere viste CNN billeder af folk i New York, der spontant forsamledes for at mindes "Kongen af pop" ved at synge nogle af hans største hits.
Kommer ikke bag på folk
Og selv om dødsfaldet ikke var umiddelbart ventet, har flere kommentatorer både herhjemme og i USA været ude og sige, at dødsfaldet ikke kommer bag på dem.
Da nyheden om Michael Jacksons død slap ud, stoppede folk op på gaden, og i LA valfartede fans til hospitalet. Læs mere på nyhederne.tv2.dk.
Det var almindelig kendt, at Michael Jacksons krop og psyke var stærkt medtaget af det helt igennem specielle og unikke liv, han har levet. De seneste år har han da også set stærkt medtaget og nærmest menneskesky ud, når han en sjælden gang imellem har vist sig i offentligheden.




