Prisen på brød og mælk skruet op

Tirsdag d. 30. jun. 2009 kl. 12:54 af nabr / ritzau for TV 2 Nyhederne

Arla

Højere pris på mælk, brød og smør på supermarkedernes hylder skyldes ikke kun høj­ere råvarepriser. Supermarked­erne har samtidig med stigningen på råvarepriser skruet op for avancen og tjener mere end tidligere. Det viser en rapport fra Konkurrencestyrelsen.

Både økologisk mælk og smør er steget langt mere end den generelle udvikling i forbrugerpriser, mens den billigste mælk er faldet. Det får Konkurrencesty­relsen til at opfordre forbrugerne til at være prisbevidste og på den måde tvinge producenter og supermarkeder til at presse prisen i bund.

Mejerier og møller skyld i stigning
Prisstigningen på mælk skyldes i høj grad mejerierne, der står for 85 procent af prisstigningen.

Når det kommer til brød, er prisen steget med 13 procent for hvedebrød og ni procent for rugbrød. Her er det supermarkeder og møller, der står for hver sin halvdel af prisstigningen.

Rapporten har set på priser frem til marts 2009 - konkurrencestyrelsen har ikke fundet ulovlige prisaftaler.

Forbrugerne kan godt mærke, at fødevarepriserne er steget. Konkurrencestyrelsen undersøger sagen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook