Jackson-film i 15 byer på samme tid

Tirsdag d. 22. sep. 2009 kl. 18:00 af nabr for TV 2 Nyhederne

Sony har købt rettighederne til prøverne fra Michael Jacksons koncertturne

Video: Michael Jackson kunne synge til det sidste. Det viser et klip optaget få dage før popstjernens død.

Michael Jackson-filmen "This is it," der viser optagelser af popstjernens forberedelser til de 50 koncerter i London, får premiere i 25 byer verden over.

I 15 af byerne vil premieren blive afholdt på nøjagtig samme tid tirsdag den 27. oktober, selvom der er op til flere timers tidsforskel mellem byerne. Det skriver Sky News.

Fans kan fejre Jackson sammen
Filmen indeholder sammenklip af over 100 timers optagelse af Michael Jackson, der øver det show, som skulle være løbet af stablen i London i juli, men popstjernen døde den 25. juni.

"Ved at vise filmen samtidig i forskellige byer over hele verden, giver vi publikum en enestående mulighed for sammen at fejre Michael Jacksons utrolige karriere," siger Sonys præsident, Jeff Blake.

Ved premieren vil der være en satellitforbindelse fra Los Angeles til de andre premierebyer, fordi det er forventet, at der vil komme mange kendisser til premieren i Los Angeles.

Filmen får premiere i alle andre biografer den 28. oktober.

Print artikelSend til en ven Del på facebook