Folketingetsåret starter i dag igen efter den tre måneder lange sommerfe­rie - og det sker traditionen tro un­der overværelse af den danske kongefamilie.

Dronning Margrethe ankom som det sid­ste medlem af kongehuset til Chri­stiansborgs fortrappe, hvor hun blev mødt af Folketingets præsidium med formand Thor Pedersen i spidsen. Udover dronningen er også gemalen prins Henrik, kronprinseparret og prins Joachim og hans hustru, prinses­se Marie, til stede i kongelogen under Lars Løkke Rasmussens åbningstale.

Også dronning Margrethes søster, prinsesse Benedikte, deltog i Folketingets åbning.

Alle fire kvindelige medlemmer af kongefamilien bar ved lejligheden en hat - og havde alle fået udleveret en buket blomster i efterårets farver.