Hele 3. årgang på Støvring Gymnasium syd for Aalborg er blevet bortvist for resten af dagen og risikerer at gå glip af juleafslutningen senere på måneden. Det skriver nordjyske.dk.
Eleverne har en juletradition, hvor 3. årgang danser kædedans gennem skolen og synger "Nu er det jul igen". Men sidste år udartede løjerne til vandkamp, og derfor forbød gymnasiets rektor, Jens Nielsen, traditionen.
Men eleverne så stort på rektors forbud, dannede kæde og brød ud i saglig julesang. Og så var det ud.
Rektor Jens Nielsen stoppede de dansende elever og bortvist dem alle på stedet.




