Danmarks tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen er glad for, at han ikke sad i statsminister Lars Løk­ke Rasmussen (V) stol under FN's kli­matopmøde i Bella Centeret. Den danske statsminister oplevede FN-systemet, når det er værst, siger han til TV 2.

"Når man ser på et par af de uhellige alliancer, der var under topmødet, så begynder man at forstå, hvorfor det var en "mission impossible," som den stakkels, danske vært var sat på. Det var en temmelig umulig situation at sidde i - jeg er glad for, at det ikke var mig," siger Uffe Ellemann-Jensen.

Lumumba er en af FN's svagheder
Ifølge Uffe Ellemann-Jensen blev det hurtigt klar, at der var nogle lande, der ikke ønskede en aftale - og FN-systemet er opbygget, så lande kan spænde ben, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Især Kina og formanden for G77, Lumumba Stanislaus Di-Aping, spændte ben for, at det danske værtskab - Connie Hedegaard og Lars Løkke Rasmussen - kunne få en klimaaftale i hus.

"Kina havde en eminent marionetfigur til at arbejde for sig, nemlig Lumumba. At G77 overhovedet kan finde på at have en mand fra Sudan som talsmand viser også en af FN's systemets svagheder: nemlig at alle lande - også regulære slyngelstater - behandles lige," siger Uffe Ellemann-Jensen.

Kina har interesser i Sudan
Han understreger, at Lumumba Stanislaus Di-Aping har været meget dygtig til at forhindre alle forsøg i FN på at få stillet sit eget land til ansvar for blandt andet folkedrab i Darfur:

"Hans præsident kunne ikke komme til København, for han er som det første siddende statsoverhoved nogensinde anklaget for FN-domstolen for folkedrab. Det viser, hvem vi har med at gøre. Lumumba arbejder desuden for Kina, der hele tiden har spændt ben i FN, når man har forsøgt at gå efter Sudan for folkedrab."

Det har kineserne - ifølge Uffe Ellemann-Jensen - gjort, fordi Kina har sat sig godt og grundigt på én bestemt råvare i Sudan: Olien.

Mægtiger ikke blad på nælde
Uffe Ellemann-Jensen kalder resultatet af FN's topklimamøde for deprimerende:

"Det er dybt frustrerende for alle at se, at man samler verdens mægtigste, og så mægtiger de ikke engang det mindst blad at sætte på en nælde. Det frygtelige er, at selv om der er en erkendelse af, at der er et problem, så magter de ikke at finde en fælles løsning trods en masse gode forberedelser og en hel del gode viljer."