Kulden har for alvor bidt sig fast denne vinter, og lige for tiden fryser det dag og nat.

"Jeg er ved at dø af kulde," er en ofte brugt vending, men hvad skal der egentlig til for at dø af kulde?

Mange faktorer spiller ind i den proces, der fører til at kroppen til sidst giver op og et menneske dør af kulde. Jo lavere temperatur desto hurtigere går det, men også den enkelte persons fysik spiller ind.

"En tynd dame i dårlig form vil holde kortere tid end en større mand i god fysisk form," forklarer overlæge dr. med. på Bispebjerg hospital Bo Belhage.

Det er derfor svært at sige hvor hurtigt nedkølingen går, men befinder man sig fx i minus ti graders frost og det blæser med en chillfaktor på minus 30 grader uden den rette påklædning, vil situationen være kritisk i løbet af få timer, forklarer Bo Belhage.

Få overlever under 32 grader
Menneskekroppens temperatur reguleres mellem 36,4 og 37,5 grader. Kommer den under 35 grader er der tale om såkaldt hypotermi.

Ved en temperatur på 34-36 grader vil der forekomme kulderystelser, i det kroppen på den måde forsøger at varme sig selv. Ved 30-34 grader bliver personen mere uklar, slap og apatisk, og pulsen langsommere.

"Under 34 grader begynder det at blive rigtig farligt, og i intervallet 32 til 28 grader dør rigtig mange," forklarer Bo Belhage.

I den tilstand er personen dybt bevidstløs, og ydre livstegn kan være forsvundet. En person i den tilstand vil derfor ligne en død person, men er der ikke nødvendigvis.

Derfor skal personen forsøges genoplivet, indtil vedkommende når en indre kropstemperatur på 35 grader, da det sker at personer overlever.

"Man kan overleve det, men det er bestem ikke sikkert," siger Bo Belhage.

Det vurderes at kulde hvert år koster ca. 20 danskere livet.

Kan dø under behandling
At vende tilbage til normal kropstemperatur er også forbundet med stor risiko. Opvarmningen må ikke gå for hurtigt og skal foregå "indefra og ud".

Når kroppen fryser, trækker blodet ind omkring de vitale organer for at holde dem varme. Det er derfor arme, ben, hænder og fødder, der først bliver kolde.

"Varmer man fødder og hænder, tror kroppen, at der er varmt i de dele igen og sender blod derud, men der er stadig koldt, så blodet køles ned og sendes koldt tilbage mod hjertet, og det kan være livstruende," siger Bo Belhage.

Man må ikke opvarme en stærkt afkølet person med direkte varme, som varmt vand, et varmetæppe eller en varmelampe.

Derimod er det godt at lægge varmt tøj omkring halsen, på brystet eller i skridtet. Man kan også fjerne sit eget tøj, lægge dig ind til den nedkølede person hud mod hud og dække begge kroppe til med et tæppe. Varme, ikke-alkoholiske drikke kan også hjælpe hvis vedkommende er i stand til at drikke.

Forfrysninger på få minutter
Den kolde vinter har indtil videre kostet to danske mænd livet. De menes begge at være hjemløse. Og i Polen er over 180 mennesker indtil videre døde.

Større er risikoen for forfrysninger på hænder, fødder og i ansigtet.

Risikoen for forfrysninger afhænger ikke af temperaturen som termometeret viser, men den temperatur som kroppen føler - den såkaldte chillfaktor. Fryser det ti grader, mens det blæser tolv meter i sekundet, vil det således føles som frøs det 21 grader.

"Med blæst og hård frost kan man få forfrysninger i form af overfaldefrostpletter på få minutter," siger Bo Belhage.

Det viser sig ved, at huden bliver bleg i det område, der angribes, og der opstår frostblærer på samme måde som ved en forbrænding.

Her gælder det om at være opmærksom og holde øje med hinanden, for huden bliver følelsesløs, så man mærker det ikke.

"Hvis man opdager det i tide, kan man holde en handske eller et halstørklæde på området og så går det væk," lyder rådet.

Kun i tilfælde hvor forfrysningen ikke opdages og personen opholder sig i kulden i flere timer, kan det blive så grelt, at amputation er nødvendig.

Kilder: laegehaandbogen.dk, denstoredanske.dk, livredning.dk, ugeskriftet.dk og livescience.com.