Hej Ove.

For syv år siden var der et drab på manden Michael Pichard. Jeg ved ikke, om du kan huske det (Det er også sagen uvedkommende). Men jeg har altid tænkt over, hvordan det kan være at livstid i Danmark kun kan være 16 år. De to Bandidos-rockere, der skød manden, har jo ødelagt ufatteligt mange menneskers liv, men alligevel får de kun 16 års fængsel? Og jeg ved, at forholdene i det fængsel ikke er så dårlige.

Ved godt det er et mærkeligt spørgsmål. Men jeg vil så gerne have et svar på det, fordi det er dommen på de to mænd, der skød min far mens jeg så det!

Mange hilser og håb på svar fra Line Pichard.

Kære Line. Jeg husker udmærket det omtalte drab. Jeg skal prøve at forklare forskellen på 16 års fængsel og livstid. Det er sådan, at den længste tidsbestemte straf man kan få i DK er 16 års fængsel. Livstid er som udgangspunkt livstid. Personer, som har fået livstid kan søge om benådning og løsladelse hos Justitsministeren. Det er altså en misforståelse, at livstid er = 16 år. Der findes eksempler på livstidsfanger, som har siddet meget længere end 16 år.