Indisk jurist må vaske op i Danmark

Onsdag d. 24. mar. 2010 kl. 18:27 af Anders Lomholt for TV 2 Nyhederne (opd. d. 24/3 2010; 19:00)

Et stigende antal udlændinge kommer til Danmark på greencard, men ender ofte som f. eks. opvaskere

Ramesh Kumar, 34, har arbejdet i 10 år som advokat i Indien.

Indtil for nylig drømte han om at tjene gode penge som jurist i Danmark. Nu satser han på at arbejde som rengøringsassistent eller opvasker i København.

"Det er umuligt at få et godt job, som passer til mine kvalifikationer. Derfor er jeg nu interesseret i hvad som helst, bare for at kunne overleve"," siger Ramesh Kumar.

Flere er på vej
Ramesh Kumar er en af de 1373 udlændinge, der har fået greencard, siden ordningen blev udvidet i sommeren 2008. Men langt flere er på vej.

Antallet af ansøgere er steget fra 816 i 2008 til næsten 5800 i 2009. Og lige nu ligger der en sagspukkel på over 5000 sager, som afventer en afgørelse fra Udlændingeservice.

Indere med greencard vasker op
Meningen var, at de skulle sikre danske virksomheder højtuddannet arbejdskraft, men realiteterne er, at mange af dem ender med at få ufaglærte småjob.

"Jeg har mødt mange indere med greencard i København, og de er enten arbejdsløse eller også arbejder de som avisbude, opvaskere eller gør rent"," siger Ramesh Kumar.

Der findes ingen tal for, hvordan det går udlændinge med greencard i Danmark. Op mod 60% får aldrig et CPR-nummer, hvilket formentlig dækker over, at en del bruger ordningen som adgangsbillet til andre lande i EU. Og så er der dem, der bliver i Danmark - de dukker op på arbejdsformidlingen.

"Det er sket indenfor det sidste år. Der er begyndt at komme rigtig mange. Og selvom de har høj uddannelse og erhvervserfaring, så kan de ofte ikke få arbejde. Blandt andet fordi de ikke taler dansk. Og så ender de typisk med et rengøringsjob"," siger beskæftigelseskonsulent i Jobcenter København, Hanne Christensen.

Mange kommer i klemme
Ofte har greencard-modtagere fra fattige lande forgældet sig for at komme til Danmark. Derfor er de tvunget til at tage et arbejde efter ankomsten til Danmark.

"Der er rigtig mange, der er kommet i klemme på den her ordning. Det er ekstremt dyrt for dem at rejse til Danmark. Og de tror jo, at der er job i Danmark, når der nu er en green card ordning. Derfor burde regeringen droppe den her ordning," siger Kannathasan Pandian, der er formand for foreningen af indere i Danmark.

I december besluttede regeringen med støtte fra Radikale Venstre og Dansk Folkeparti at greencard-ordningen skal fortsætte. Men de seneste oplysninger får nu integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til at iværksætte en undersøgelse. Den skal blandt andet fastslå, hvordan det går de udlændinge, der kommer til Danmark på greencard. Og hvorvidt danske virksomheder er tilfredse med ordningen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Fakta om greencard

Siden 1. juli 2008 har det været muligt for højtuddannede udlændinge fra lande uden for EU at få 3 års opholdstilladelse til at søge job og arbejde i Danmark.
Tilladelsen gives efter et pointsystem, som skal bruges til at vurdere, om det er sandsynligt, at de kan få kvalificeret arbejde i Danmark.For at kunne få green card skal udlændingen opnå minimum 100 point ud fra følgende kriterier:

Uddannelse (for eksempel giver kandidatgrad 60 point)
Sprogfærdigheder
Arbejdserfaring
Ophold i andre europæiske lande
Alder (under 40 år giver point)

Greencard ansøgninger
2008: 816
2009: 5798

Greencard tilladelser
2008 156
2009 1117
Dertil kommer en sagspukkel på mere end 5000 sager, der afventer behandling i Udlændingeservice

Greencard tilladelser fordelt på nationalitet i 2009:

Pakistan 313

Indien 230

Kina 127

Bangladesh 76

Nigeria 56

Cameroun 54

Iran 36

Ukraine 28

USA 23

Ghana 17

Øvrige 157

I alt 1.117