Sagen om tegningerne af Muhammed

Lørdag d. 3. dec. 2005 kl. 18:12 af stse, doli, pmol, jely, evry, olst, kris for TV 2 Nyhederne (opd. d. 13/2 2008; 08:03)

Jyllands-Postens forside, 30. september 2005

Store dele af den muslimske verden var i oprør over profettegningerne. Hvad der begyndte som en debat om selvcensur, voksede til en international krise med boykot, ambassadeangreb, flagafbrændinger, øget sikkerhedberedskab for danske soldater, og hvor danskere i udlandet blev rådet til at tage hjem.

Sagen tog sin begyndelse, da Jyllands-Posten 30. september 2005 bragte en række tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed tog sig ud.

De satiriske tegninger var en reaktion på, at ingen danske tegnere turde lægge navn til en række illustrationer i en bog om Muhammeds liv af forfatteren Kåre Bluitgen.

Ifølge islam må man ikke gøre billeder af profeten - derfor vakte Jyllands-Posten tolv skildringer af Muhammed bestyrtelse ikke blot blandt muslimer i Danmark, men også i resten af verden: Danmark blev pludselig et tema for Den Arabiske Liga og adskillige regeringer, ikke for støtte til ytringsfrihed og demokrati, men for krænkelsen af islam og muslimers følelser.

Protesterne væltede ind fra nær og fjern - ikke kun til avisen, men også til regeringen og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Jyllands-Posten fastholdt, at tegningerne blev bragt som en reaktion over for selvcensur, indskrænkning af ytringsfriheden og overgreb og drab på islamkritiske kunstnere i f.eks. Holland.

Fogh afviste møde
I oktober 2005 nægtede statsminister Anders Fogh Rasmussen at mødes med 11 muslimske ambassadører, som opfordrede statsministeren til at gribe ind over for konkrete personer og medier.

22 tidligere danske ambassadører kritiserede bagefter Anders Fogh for hans uvilje til at mødes med muslimerne. Kritikken blev bakket op af Venstres tidligere formand, Uffe Ellemann-Jensen.

Fogh fordømmer dæmonisering
Statsministeren udtalte sig om problematikken i sin nytårstale den 1. januar 2006. Her sagde han, at "der har i det forløbne år været en heftig debat om ytringsfriheden og dens grænser. Og der er nogle, som mener, at tonen i debatten er blevet for grov. Lad mig sige meget klart: Jeg fordømmer enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund."

Nytårstalen blev oversat til arabisk og sendt ud til de danske ambassader i Mellemøsten.

Danske muslimer søger opbakning
Netop som sagen så ud til at klinge af i de danske medier, blussede den i begyndelsen af januar 2006 op igen, da det kom frem, at en delegation af danske muslimer, blandt andet fra Islamisk Trossamfund, var rejst rundt i Mellemøsten for at skabe opbakning til deres krav om en undskyldning fra regeringen og Jyllands-Posten.

Delegationen af imamer blev efter hjemkomsten kraftigt kritiseret for at have misinformeret om Muhammed-tegningerne og blandt andet præsenteret billeder, der ikke havde været offentliggjort i danske medier som illustration af debatklimaet herhjemme.

"Landsforræderi"
Det fik Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard til at anklage Islamisk Trossamfund for landsforræderi, femte kolonne-virksomhed og for at have bedrevet en "utilsløret bagvaskelseskampagne" mod Danmark.

Anklagen resulterede i en politianmeldelse af Pia Kjærsgaard for injurier.

Boykot af danske varer
Efter debatten om nytårstalen og imamernes rundtur syntes debatten atter på retur.

Ubekræftede rygter talte dog om en forestående boykot af danske varer i Saudi-Arabien, og den 25. til 26. januar eksploderede sagen.

Først med en stadig mere omfattende arabisk boykot af danske produkter - primært mælkeprodukter fra Arla - og siden med, at Saudi-Arabien kaldte sin ambassadør i Danmark hjem.

De følgende dage bredte boykotten sig i de arabiske lande, og der blev brændt danske flag af i de palæstinensiske selvstyreområder.

Den danske regering får EU's opbakning til at svare igen, hvis boykotten af danske varer viser sig at være sanktioneret af arabiske regeringer. En boykot af Danmark er en boykot af EU, pointerede EU's handelsekommissær, som truede med at indbringe sagen for verdenshandelsorganisationen WTO.

Undskyldning for krænkelse
Det forøgede pres fik Jyllands-Posten til at udsende en artikel via et jordansk nyhedsbureau den 30. januar, hvori man undskyldte at have krænket muslimer.

I brevet skrev Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste bl.a.:

"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."

Efter undskyldningen sagde Anders Fogh Rasmussen til TV 2, at han var meget tilfreds med den klare undskyldning fra Jyllands-Posten.

Han sagde samtidig, at han respekterer andre folks tro, og at han personligt aldrig ville have afbilledet profeten Muhammed på en måde, der kunne fornærme andre mennesker.

Fortsat vrede
På trods af undskyldningen fortsatte vreden mod Danmark den 31. januar med flagafbrændinger og krav fra en lang række lande om, at Danmark både bør undskylde officielt og straffe Jyllands-Posten.

I alt 17 arabiske indenrigsministre opfordrede således på et møde i Tunis den danske regering til at straffe ophavsmændene til tegningerne.

Flere aviser bringer tegninger
En række europæiske aviser fulgte den 1. februar i Jyllands-Postens spor og trykte tegninger af profeten Muhammed eller forsvarede retten til at gøre det.

"Slap af Muhammed - vi har alle prøvet at blive karikeret", siger Gud til profeten i en ny satirisk tegning på forsiden af den franske avis France Soir. Avisens redaktør blev dagen efter fyret af den egyptiske ejer.

Også tyske "Die Welt", den hollandske avis "De Volks-krant" og den italienske avis "Corriere della Sera" har bragt tegninger af profeten.

Fogh: Jeg er selv offer
Den danske statsminister iværksatte samtidig en medieoffensiv, bl.a. et 25 minutters interview på den arabiske tv-kanal Al-Arabiya.

Her sagde Fogh bl.a., at det danske folk ikke ønsker ikke at krænke musli­merne - tværtimod.

Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen

"Det er vigtigt at forstå hvordan vores samfund virker. I vores land bliver regeringen ofte kritiseret i aviserne - jeg bliver selv personligt ofte kritiseret. Ytringsfriheden er livsvigtigt for vores demokrati og derfor kan jeg ikke kontrollerer hvad aviserne skriver," sagde Fogh.

Bagefter blev Fogh kritiseret for ikke at have brugt ordet "undskyld", selv om statsministeren ved flere lejligheder har understreget, at han ikke kan undskylde på vegne af en privatejet avis i et land med ytringsfrihed.

Ud over medieoffensiven besluttede statsministeren sammen med udenrigsminister Per Stig Møller sig for at mødes med alle ambassadører i Danmark.

På mødet orienterede regeringen om situationen i forbindelse med tegningerne, og lyttede til ambassadørernes synspunkter.

Angreb mod ambassade
Lørdag den 4. februar tog sagen en yderligere dramatisk drejning; demonstranter i Syriens hovedstad Damaskus angreb den danske ambassade og satte ild til den.

Dansk­ambassade­i­flammer9

Dagen efter gik det ud over det danske generalkonsulat i Libanons hovedstad Beirut, der - trods indsats af flere tusinde betjente og soldater - ligeledes blev sat i brand af demonstranter.

Angrebet på generalkonsulatet betød samtidig, at konflikten krævede sit første dødsoffer, da en 17-årig libanesisk dreng omkom i flammerne.

Efterfølgende trådte den libanesiske indenrigsminister tilbage, og det forlød at uroen i Beirut var anstiftet af prosyriske demonstranter, hvoraf mange var blevet kørt i busser til konsulatet.

Samtidig spredte demonstrationerne mod Muhammed-tegningerne sig til en lang række lande som Afghanistan, Irak, Indonesien og Thailand,

I Tyrkiet blev en italiensk katolsk præst skudt i sin kirke på grund af konflikten, og i Iran blev den østrigske ambassade angrebet med brandbomber.

Støtte til Danmark
Samtidig fik angrebene såvel Storbritanniens premierminister Tony Blair som NATO's generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer til - efter længere tids tøven - at støtte Danmark.

Blair udtrykte sin "fulde støtte og solidaritet" med Danmark, mens Jaap de Hoop Scheffer direkte sagde, at man ikke kan gå på kompromis med ytringsfriheden.

FN's generalsekretær Kofi Annan rettede en appel til muslimer om at indstille volden, og EU fordømte angrebene.

Mandag den 6. februar blev Danmarks ambassade i Iran angrebet - samtidig modtog Danmark officielle undskyldninger fra Syrien og Libanon for angrebene.

Konflikten breder sig til Asien
Tirsdag bredte konflikten sig til Indonesien, hvor konkrete trusler fra ophidsede demonstranter fik det danske udenrigsministerium til at skærpe rejsevejledningen og råde alle danskere til at forlade landet.

Samme dag indbød statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller den internationale presse til en orientering. Under pressemødet kunne Fogh fortælle, at USA's præsident, George W. Bush, nu udtrykte sin uforbeholdne støtte til Danmark.

Jesus-billede som ifølge Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose skulle have været bragt i avisen, men som blev trukket tilbage.

Redaktør Rose på banen igen
Få dage senere kom Jyllands-Postens kulturredaktør igen ind i debatten, da han sagde til CNN, at han planlagde at lade Jyllands-Posten trykke en iransk avis' karikaturtegninger af holocaust.

Samtidig bebudede Flemming Rose, at avisen ville genoptrykke en række satiriske tegninger med bl.a. kristne og jødiske motiver for at illustrere, at debatten ikke kun gjaldt islam.

Chefredaktør Carsten Juste gav dog straks kontraordre og slog fast, at tegningerne ikke ville blive trykt. Flemming Rose blev efterfølgende sendt på ferie med begrundelsen, at han havde været under stærkt pres i lang tid.

Danmark trækker sig
Truslerne mod Danmark affødt af profet­tegningerne fik Udenrigsministeri­et til at trække den danske repræsenta­tion ud af fire muslimske lande i midten af februar. Det drejer sig om Iran, Indonesien, Syrien og Libanon.

"Jeg vil gerne understrege, at vi har gjort det af sikkerhedsmæssige grunde. Vi har ikke afskåret de diplomatiske forbindelser, fordi mit land tror mere på at bygge broer end at brænde dem", sagde Fogh til tv-stationen CNN, som reaktion på tilbagetrækningen.

Muslimer kræver ny lovgivning
EU's udenrigspo­litiske chef, Javier Solana, besøger den 13. februar Den Islamiske Konference­organisation (OIC) i Saudi Arabien, hvor han skal forsøge at dæmpe krisen om Muhammed-tegningerne.

På mødet opfordrer OIC til at EU laver en direkte lovgivning imod karikaturer og fornærmelser mod Islam og andre religioner.

Forslaget til lovændringen kommer for at "garantere at denne krise ikke gentager sig", lyder det fra OIC's leder Ekmeleddin Ihsanoglu i en erklæring. Solana kommenterer ikke umiddelbart forslaget.

Pris på tegnernes hoved
I Pakistan udlover imam Mohammed Yousaf Qureshi 6,2 mio. kr. og en bil i dusør til den, der dræber "den person, der har tegnet profeten Muhammed".

Samtidig lukkes den danske ambassade i Pakistan lukkes pga. sikkerhedssituationen, og Pakistan hjemkalder sin ambassadør i Danmark til konsultationer om sagen.

Indslag om Danmark i "60 Minutes"

60 Minutes: Blåøjede danskere
Danskerne blev den 19. februar fremstillet som blåøjet uden kontakt til deres muslim­ske medborgere i tv-programmet "60 Mi­nutes", der sendes på CBS i USA.

"Er det en ejendommelighed, et tilfæl­de? Korrespondent Bob Simon rejste til København for at finde ud af det, og opdagede, at der er noget virkelig un­derligt fat i Danmark, og at det ikke er et uheld, at ildstormen startede her," siger studieværten før indslag­et.

I dagene efter melder Tyrkiet sig på banen som mægler i Muhammed-sagen. Landet står på kanten af et EU-medlemskab og flere politikere mente, at tyrkerne er oplagte som mæglere. Statsminister Anders Fogh Rasmussen var dog tilbageholdende i forhold til at udtale sig om initiativet.

Fogh anklager forfattere og medier
Den 26. februar angriber statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i Berlingske Tidende den danske debat om Muhammed-tegningerne. Hverken virksomheder, forfattere eller medier har forsvaret ytringsfriheden og pressefriheden i tilstrækkelig grad, lyder det fra regeringschefen. Et par dage senere angriber også skatteminister Kristian Jensen (V) dansk erhvervslivs rolle i Muhammed-sagen.

Mens uenighederne blusser op på dansk hjemmebane bliver EU's udenrigsministre den 27. februar er blevet enige om en fælles erklæring i forbindelse med krisen.

I erklæringen understreger udenrigs­ministrene princippet om ytrings­frihed, men beklager samtidig, hvis tegningerne har krænket muslimers følelser.

Otte piger blev til 12 mænd
1. marts vækker Venstres politiske ordfører Jens Rohde stor opstandelse, da han i DR's TV-Avisen fortæller, at en af tegnernes datter var blevet opsøgt på sin skole af 12 muslimske mænd, men at hun ikke var i skole den pågældende dag.

Det viser siden, at det drejede sig om seks til otte sjetteklassespiger, hvilket får Rohde til at beklage sine udtalelser.

Arla taber 400 mio. på boykotten
Dagen efter Rohdes optræden i TV-Avisen offentliggør mejerikoncernen Arla, at den foreløbig har opgjort tabet i forbindelse med boykotten til 400 mio. kr.

Tallet forudsætter endog, at ost og smør fra Arla i løbet af kort tid er tilbage i butikkerne i Mellemøsten, samt at Arla inden udgangen af 2006 sælger 50 pct. af før boykotten.

Anholdt for planlægning af drab på tegner
Senest er en større gruppe af mænd anholdt for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, der var manden bag portrættet af profeten Muhammed med en bombe som turban.

Der skulle både være danske og udenlandske statsborgere anholdt i aktionen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook