Harry Potters mor, J.K. Rowling, besøger Odense, hvor hun modtager
Forfatteren J.K. Rowling, der er kvinden bag de populære bøger om troldmanden Harry Potter, hans venner og hans liv på skolen Hogwarts, besøger Odense, hvor hun i dag modtager H.C. Andersens Litteraturpris.
Og det var en ydmyg verdenskendt forfatter, der besøgte den også verdenskendte eventyrforfatter H.C. Andersens fødeby.
"Jeg er ydmyg og dybt beæret over at modtage denne vidunderlige og denne meget tunge pris," siger J. K. Rowling, der i løbet af Harry Potters levetid har udgivet flere tusinde eksemplarer af de magiske bøger.
"Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne Harry Potter bøgerne med historier, der har levet i 200 år, men jeg elsker mine egne personer så meget, at det at efterlade dem efter 17 år, var en form for sorg. Men det faktum at så mange folk nyder den verden, jeg har skabt, overrasker mig hver dag," siger hun.
Og den verdensberømte forfatter har en forklaring på, hvorfor H.C. Andersens eventyr og hendes egne bøger om Harry Potter er blevet så populære.
"Dem der skriver til børn, eller i hvert fald dem der skriver bedst til børn er ikke barnlige eller umodne. De kan huske, hvordan det er at være lille og forvirret. Enhver bog, der er skrevet ned til børn, fungerer ikke og vil ikke overleve. Børn er ikke dem. De er os," siger hun



