VIDEO: TV 2 hos oprørerne i Benghazi

Fredag d. 18. mar. 2011 kl. 19:36 af Jeppe Lykke Hansen, jely@tv2.dk for TV 2 Nyhederne (opd. d. 18/3 2011; 19:58)

Benghazi fester over FN-beslutning, men tror ikke på Gaddafis løfter

"Gaddafi, gå ad helvede til," sådan lyder råbene fra Befrielsespladsen i Benghazi, hvor TV 2 | NYHEDERNEs reporter Uffe Dreesen og fotograf Rasmus Nielsen opholder sig i disse timer.

De har ventet længe på det internationale samfund, og i dag kom flyveforbuddet, der tvang Gaddafis regime til at indføre en øjeblikkelig våbenhvile.

"Det er meget vigtigt. Vi har brug for det," fortæller en demonstrant:

"For Gaddafi har brugt hærens, sine fly, til at bekæmpe os. Vi har ingen hær eller kampfly. Det har vi ikke."

Så sent som i går angreb Gaddafis fly oprørerne i byen, dog uden at nogen kom noget til. Nu er lettelsen stor blandt oprørene, selvom de fleste tvivler på, at Gaddafi vil overholde sine løfter.

"Det er for stor en løgn. Der kommer ingen våbenhvile. Det er ikke i hans egen interesse, med mindre han vil overgive sig," lyder det fra en ældre mand på gaden i Benghazi.

Print artikelSend til en ven Del på facebook