I onsdags blev Fakta på Agtrupvej i Kolding udsat for et væbnet røveri, da en mand kom ind i butikken for at købe en øl.

Nu håber politiet i Sydøstjylland så på offentlighedens hjælp. De har offentliggort overvågningsbilleder fra Fakta-butikken, hvor man kan se røveren betale for øllen, og i det øjeblik ekspedienten åbner for pengenkassen trækker røveren en sølvfarvet pistol.

Men det er ikke det eneste, man kan se på overvågningsbillederne, forklarer Henrik Lystrup fra lokalpolitiet i Kolding.

"Vi har valgt at offentliggøre billederne fra røveriet, da vi synes billederne har så høj en kvalitet, og fordi man tydeligt kan se gerningsmanden, så hvis han har sin gang i lokalområdet, så må der være nogen, der kan genkende ham, og på den måde kan vi få fat på gerningsmanden," forklarer Henrik Lystrup til tv2.dk.

Se flere billeder af Fakta-røveren i galleriet i boksen til venstre

Fakta-røveren beskrives som
­ 16 til 20 år
­ 170 til 180 centimeter høj
­ Spinkel af bygning

Ved røveriet bar han en meget karakteristisk jakke, hvor der på ryggen var en tegning af karatemanden Bruce Lee.

Under røveriet talte gerningsmanden engelsk, og politiet har en mistanke om, at han kan være østeuropæer.