Elvis' Graceland skudt op i Randers

Fredag d. 15. apr. 2011 kl. 21:36 af Trine Fisker, trfi@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

En Elvis-fan har brugt mange millioner på at opføre en tro kopi af Elvis' Graceland.

Mange vil nok stoppe op og undre sig et øjeblik, hvis de får at vide at Elvis' Graceland ligger i Randers.

Men det gør det - næsten i hvert fald. For den danske Elvis-fan Henrik Knudsen står bag den nye jyske turistattraktion, der på åbningsdagen trak gæster til fra nær og fjern.

Tre af Elvis' venner var med da Graceland i Randers åbnede - hans bodyguard gennem 16 år Sonny West, hans tour-manager gennem syv år frem til Elvis' død i 1977 Charles Stone og veninden fra barnsben Sandi Pichon.

Henrik Knudsens Graceland-prjekt har kostet 26 millioner kroner, og det er en blanding af museum og eventhus.

Print artikelSend til en ven Del på facebook