Som TV 2 i går kunne fortælle, foregår der en livlig handel i Danmark med kamphunde, som det ellers blev forbudt at sælge eller avle sidste sommer.

Det har affødt masser af reaktioner fra seerne, der blandt andet kritiserer den lov, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog sidste år.

Loven har medført, at avlen og salget foregår i skjul, og at de hvalpe og hunde, der bliver konfiskeret af myndighederne, bliver aflivet.

Men det er ikke kun hundene, loven har konsekvenser for. Som det ses i videoklippet øverst i denne artikel, har loven også betydning for de dyrlæger, der skal foretage aflivningerne af de mange ulovlige hunde.

TV 2 Nyhederne var med, da en af Danmarks største sager om avl af ulovlige kamphundehvalpe blev afsluttet.

Se indslaget i aften klokken 19 på TV 2 eller her på tv2.dk.