De seneste dage har TV 2 Nyhederne sat fokus på lovgivningen om ulovlige hunde, der blev strammet sidste år.
Gennem en række indslag har det vist sig, at handlen med de ulovlige hunde foregår helt åbenlyst. Politiet er klar over problemet, men har svært ved at komme det til livs.
Her kan du se eller gense striben af indslag bragt mellem 15. og 18. maj. ADVARSEL: UBEHAGELIGE OG STØDENDE BILLEDER:
15. maj: TV 2's journalister fandt på kort tid fem annoncer med forbudte hundehvalpe rundt om i Danmark. De konfronterede efterfølgende flere af annoncørerne. Blandt andet et par fra Østjylland:
Se indslaget om muskelhunde fra TV 2 Nyhederne klokken 19.00 den 15. maj
16. maj: Mens det er politiet der konfiskerer hundene, falder det i dyrlægernes lod at aflive de ellers sunde og raske dyr. Som dyrlæge Henriette Marqvorsen, der måtte aflive 19 hvalpe efter en af de største sager om kamphunde herhjemme.
Det falder i dyrlægernes lod at aflive de ulovlige hunde.
16. maj: TV 2's journalist mødtes med en ung mand i en mindre jysk by og fik tilbudt hvalpe af racen Amerikansk staffordshire terrier populært kaldet Amstaff. Sælgeren har i løbet af foråret solgt 16 ulovlige kamphunde.
På grund af ulovlighederne skulle handlen foregå i et busskur i en mindre jysk by.
17. maj: Manden hvis hunde havde fået tre kuld hvalpe, som alle blev aflivet får i tråd med loven sine tre tæver tilbage og kan fortsætte med at avle på dem.
ADVARSEL: Der kan forekomme stødende og ubehagelige billeder i indslaget.
17. maj: En af dem der glæder sig over forbuddet mod 13 hunderacer er Anna Vasnel. For to år siden skambed en kamphund hendes hund i hospitalsparken i Glostrup. Loven har betydet færre kamphunde, der hvor hun bor, mener hun.
Anna Vasnels hund blev bidt ihjel af en kamphund. Hun mener, den nye lov har hjulpet.
17. maj: Mange dyrlæger er villige til at registrere ulovlige hunderacer under et andet navn, så de på papiret er lovlige. Dyrlægerne kan ikke andet end tage ejerens ord for gode varer, forklarer formanden for landets dyrlæger.
Dyrlæger registrerer ulovlige hunderacer som lovlige, når de chipmærkes.
18. maj: I december blev seks hundehvalpe indleveret til Dyreværnet i København. De cirka fem uger gamle hundehvalpe var forkomne, dehydrerede og fem af dem havde fået klippet ørerne af. Hos Dyreværnet mener man, at hvalpene var en bestillingsopgave, som skulle være solgt til hundekampe enten i Danmark eller et sted i Europa.
Hundehvalpe skulle sælges til hundekampe, mener Dyreværnet
18. maj: Politikerne er overraskede over, at loven der forbyder 13 hunderacer ikke virker. Men de var advaret af deres eget hundeudvalg, siger sociolog Cecilie Thorslund, der har skrevet speciale om lovarbejdet, der gik for ud for vedtagelsen af loven.
Cecilie Thorslund kritiserer de politikere, der strammede lovgivningen.
Alle indslag kan findes med tilhørende artikel samt debat via linkboksen her over til højre.
- Hundehvalpe fik skåret ørerne af
- Masser af kamphunde til salg
- Offer for kamphund: Loven hjælper
- Avlere af kamphunde kan fortsætte
- Ville sælge kamphund til TV 2journalist
- Ulovlige hundehvalpe aflives
- Aflivning af hunde gav læserstorm
- Dyrlæger lovliggør illegale hunde
- Ekspert: Hundelov politisk hysteri
- Hundeloven sætter følelser i kog
- Din holdning til loven om kamphunde
- Historierne der førte til lov om kamphunde
- Derfor bruger TV 2 betegnelsen "kamphunde"
- Derfor lod dyrlæge aflivning filme
- Det siger loven om kamphunde
DE ULOVLIGE HUNDE:
Et år efter politikerne strammede loven, så 13 såkaldte kamphunde blev ulovlige, sætter TV 2 Nyhederne fokus på lovgivningen og dens konsekvenser.




