Grønland er ét af dronning Margrethes og prins Henriks foretrukne rejsemål, og regentparret lever op til traditionen, når det aflægger besøg i Grønland i juli.
Kongehuset oplyser på sin hjemmeside, at turen indledes i Nordgrønland, hvorefter den omfatter besøg i byer og bygder langs Grønlands vestkyst til Nanortalik i syd.
Fra Upernavik skal dronningen og prinsgemalen sejle med Kongeskibet Dannebrog.
Rejsen foregår i perioden 9. juli - 25. juli.




