Norovirus i hindbær fra Netto

Mandag d. 25. jul. 2011 kl. 23:56 af Natali Braagaard, nabr@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Fødevarestyrelsen advarer mod frosne hindbær af mærket "Frugthaven Hindbær/Hallon," der er solgt i Netto-butikker i hele landet.

Der er blevet påvist norovirus i bærrene.

Norovirus kan give kvalme, opkast, mavesmerter, diarré og feber, hvis man spiser hindbærrene uden at koge dem først.

Hindbærrene er produceret af ARDO A/S i Serbien for Netto og er mindst holdbar til 11. maj 2013.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til t kassere hindbærrene eller at levere dem tilbage til den Netto­butik, hvor de er købt.

Print artikelSend til en ven Del på facebook