Tjekker tøj for farlige kemikalier

Fredag d. 29. jul. 2011 kl. 19:53 af Sofie Sparre, sosp@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Sundhedsstyrelsen: Vask dit tøj for at slippe af med kemikalier

Torsdag aften kunne TV 2 Nyhederne fortælle, at to af landets største tøjproducenter, IC Companys og Bestseller, har måttet trække tøj tilbage fra hylderne, fordi det indeholdt kræftfremkaldende stoffer.

I dag melder Miljøstyrelsen, at de nu vil lave stikprøvekontroller hos landets tøjfirmaer i efteråret.

Kemikalierne, som kan give allergi og i værste fald kræft, findes specielt i mørktfarvet tøj.

"Farven kan trænge gennem huden og ind i blodbanerne - præcis lige som nikotin-plaster," siger Heidi Søsted, som er forsker på Gentofte Sygehus.

Hun mener, at man som forbruger skal være vågen, når man køber tøj.

"Lugt til tøjet. Hvis det lugter af noget, så lad være med at købe det."

Hus Miljøstyrelsen har man et enkelt råd til, hvordan man slipper af med kemikalierne.

"Vask tøjet ved 30 - 40 graders varme, inden du tager det i brug. Så skulle de fleste skadelige stoffer være vasket bort," siger Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook