"Babber du ikke lige den pibe, Nicoline?" Dikes with Pipes - sådan kalder de sig, de lesbiske piger fra Århus pige pipelaug. De har haft lejr på festivalen de sidste 5 år. Lea Keller og Anna Frost har røget pibe ligeså længe. Nicoline Sørensen derimod er lidt af en nybegynder. Hun hoster og tager et slurk af en gammel dansk.

"Nu er den sgu død." Hun banker den ud på klapstolen med indbygget kopholder og hiver lige en piberenser ud af inderlommen.

Danmarks trediebedste piberyger
Lea Keller er den mest rutinerede piberyger - det ses. Her er ingen hosteanfald, hænderne stopper rutineret den hvide pibe. Faktisk er hun en af Danmarks bedste kvindelige piberygere. Den er god nok," siger hun med slet skjult stolthed.

"3 gram tobak i piben og så gælder det om at holde den kørende så længe som muligt."

Helst noget med girl on girl

At ryge pibe er ikke det eneste pigerne i Dikes with Pipes lejren er gode til.

Kli-to-ris, skam-læ-ber
"Fiskerens tunge bevægede sig i cirkler op ad blondinens inderlår helt op til hendes skamlæber."

Anna Frost smågriner. Hun er skolelærer og vant til at læse diktat. Derfor er det hende, der læser op af den erotiske novelle 'Fiskeren del 2'. Den handler om en fisker, der har sex med en blondine og en anden kvinde ved navn Lis på en strand.

"Skamlæber - det er altså bare for maaje," fniser en af pigerne med kraftig nordjysk accent. Anna Frost mener ikke, der er noget ufint over ordet. Hun klapper det lige for de andre, som man ville gøre for en førsteklasse:

"Skam - læ - ber, sådan."

Den erotiske novelle er en fast tradition i lejren.

"Hvert år så printer vi lige nogle nye fra nettet, men den her er altså ikke så god. Vi vil hellere have noget med girl-on-girl, ikke også Lea?" Nicoline smiler til veninden.

Splinter i stripperstangen
Lea Keller nikker samstemmende. Hun er kommet i højt humør af den erotiske fortælling. Hun rejser sig og svinger sig om en træpæl:

"Stripperstangen er god nok. Man skal bare passe på, man ikke får splinter i hænderne."

Det bliver også til en lille lapdance til en af de andre piger, inden hun sætter sig igen, og Anna Frost kan fortsætte oplæsningen med piben flagrende i den ene hånd:

"Fiskerens tunge kredsede om blondinens kli-to-ris."

"Du må godt lige lyde lidt mere grrrrrrr, Anna," siger Lea Keller anklagende, inden pigerne atter falder sammen af grin, på de små campingstole.

Her er traditionerne hellige. Næste år kommer pigerne tilbage med piber.