Den 21-årige amerikanske soldat Randy Phillips gjorde i går noget, som vil give de fleste hjertebanken og fugtige håndflader. Han ringede til din far og fortalte, at han er bøsse. Og som om opkaldet ikke var nervepirrende nok i sig selv, så gjorde han det for rullende kameraer og lagde efterfølgende klippet ud på Youtube, hvor det i skrivende stund er set over 2,4 mio. gange.

Detskæbnesvangeropkald skete på samme tid, som USA's kontroversielle "Dont ask, dont tell-" lovgivning endelig blev afskaffet.

En lovgivning, der i hele USA's historie har tvunget homoseksuelle til at hemmeligholde deres seksualitet, hvis de ønsker at forblive i militæret.

Det amerikanske Senat vedtog allerede i december 2010 at afskaffe loven, men det har taget flere måneder at implementere.

Randy Phillips skriver til videoen på Youtube: "Jeg ringede til min far for at fortælle ham den sværeste ting, en homoseksuel person nogensinde bliver nødt til at fortælle."

Randy Phillips har siden april offentliggjort videoer på Youtube. Her har han ikke vist sit ansigt eller givet sig selv til kende med navn, men han har i stedet bygget en spænding op, til at han skulle springe ud som homoseksuel, i samme øjeblik som "Don't ask, don't tell"-lovgivningen blev afslaffet.

Da han ringer til sin far, starter han med at spørge:

Må jeg fortælle dig noget? Og vil du altid elske mig uanset hvad?

Ja.

Far, jeg er bøsse.

Ok.

Jeg har altid været det, og jeg har vidst det i al evighed.

Ok.

Elsker du mig stadig?

Jeg elsker dig stadig, min søn.

Du er den første, som jeg fortæller det til. Jeg har ikke fortalt det til mor eller nogen af pigerne. Vil du fortælle det til mor?

Ha ha. Det tror jeg ikke.

Tror du, hun allerede ved det?

Jeg tror, det kommer som et chok.

Faren gentager i til sidst i samtalen:

Jeg elsker dig stadig, og det vil jeg altid gøre. Jeg er meget stolt af dig.