KB Hallen på Frederiksberg brænder


Tip os

Onsdag d. 28. sep. 2011 kl. 07:15 af Lisa Ioannou / Kristian Jakobsen / Jeppe Lykke for TV 2 Nyhederne (opd. d. 28/9 2011; 09:02) Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

En voldsom brand brød i morges ud i KB Hallen på Frederiksberg i København. Det er formentlig en varm halogenspot, der antændte ilden i nogle papkasser. Først gik der meldinger om, at branden var under kontrol, men kort efter blussede den op igen. Flammerne er brudt gennem tagkontruktionen, og en del af taget er styrtet ned. Der er risiko for, at hallen brænder ned.

"Det er rigtig slemt. Der er voldsom røgudvikling og flammer, der står op af taget. Det er som om, det bliver værre og værre," siger TV 2 News' reporter på stedet.

"Når man taler med brandmændene, ligger det mellem linjerne, at den gamle fredede KB hal sandsynligvis vil brænde ned i løbet af i dag," siger han videre.

"Vi har fået den melding fra politiet, at de opfordrer beboere til at lukke vinduer og døre og blive indenfor. Det er umuligt at sige, om røgen er giftig eller ej, men for en sikkerheds skyld er det bedst, at lukke vinduerne."

Planlagt erotikmesse
Frem til søndag skulle der efter planen have været afholdt en erotikmesse i KB Hallen. Den er nu aflyst.

I den forbindelse har flere personer opholdt sig i hallen i nat.

Tre personer er blevet indlagt til observation for røgforgiftning.

"Når branden er slukket, og vores efterforskningsafdeling kan komme ind på stedet, så går vi straks ind og forsøger at finde årsagen til branden. Men de foreløbige meldinger er, at det er en halogenlampe som har muligvis har antændt noget pap," siger pressekoordinator fra Københavns Politi Lars Borg til TV 2.

En katastrofe
Jørgen Holmen, direktør for Kjøbenhavns Boldklub og KB-Hallen, er dybt berørt af situationen.

"Det er en katastrofe for det samlingspunkt KB-Hallen er for alle medlemmer af KB og for store dele af det stokøbenhavnske område."

Dannet ramme om store koncerter

KB Hallen blev fredet i foråret i år.

Der blevet afholdt massevis af sportsarrangementer, udstillinger og loppemarkeder og storekoncertergennem tiden.

Blandt kunstnere, der har optrådt i KB-Hallen, er Louis Armstrong, The Beatles, The Rolling Stones, Eric Clapton, Led Zeppelin, Jimi Hendrix, Deep Purple, Black Sabbath og The Who.

Historien opdateres...

Print artikelSend til en ven Del på facebook