Station 2: Ondskabens Skala

Mandag d. 31. okt. 2011 kl. 15:54 af Sofie Sparre, sosp@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Ondskabens Skala

Kan man inddele ondskab i forskellige grader? Det mener professor Michael Stone fra Colombia University, at man kan.

Han har lavet sin egen 22 punkts skala over ondskab, hvor han har placeret mordere fra det 20. århundrede.

Skalaen er inddelt i tre grupper. Først kommer den impulsive ondskab, hvor en person bliver drevet til ondskab på grund af et øjebliks raseri eller jalousi. Derefter kommer de mordere, som ikke har ekstreme psykopatiske træk, men som måske er psykotiske. Til sidst kommer de markant psykopatiske mordere, som besidder overfladisk charme, overfladisk snak, grandiositet, men mest af alt er udspekulerede og manipulerende.

"De har ingen samvittighedskvaler over, hvad de gør ved andre mennesker," siger Michael Stone.

Stones ondskabsskala:

Ikke ond:

1. Berettiget drab: Det mindst onsindede drab. Drabsmænd der har dræbt i selvforsvar og som ikke har nogle psykopatiske træk.

Impulsive mordere:

2. Drabsmænd drevet af jalousi, ikke-psykopatiske: Selv om mange af gerningsmændene i denne kategori er egocentriske eller umodne begår de deres kriminalitet i et øjebliks affekt.

3. Beredvillige ledsagere til mordere: Er ikke psykopatiske, men har nogle antisociale træk og afvigende personlighed. Disse personer er ofte meget impulsive.

4. Provokeret selvforsvar: Mennesker der dræber i selvforsvar. Men helt uskyldige er denne slags mennesker ikke. De vil ofte have været ekstremt provokerende over for deres ofre.

5. Desperate mordere: Mennesker, der er traumatiserede og desperate. Disse mordere dræber ofte familiemedlemmer eller andre, som har misbrugt dem. De har sjældent psykopatiske træk og er oprigtigt angerfulde.

6. Brushoveder: Mordere som handler i et fremfusende øjeblik. Oftest har de ingen psykopatiske træk.

7. Narcisister: Denne type morder er ofte meget besidderisk. Ikke decideret psykopatiske, men har psykopatiske træk i sig. De dræber typisk dem, de elsker eller familiemedlemmer på grund af jalousi.

8. Raserianfald: Ikke-psykopatiske mennesker, som lever med et underliggende, ulmende raseri. Disse mordere dræber, når raseriet bliver "antændt".

Semi-psykopater (Udviser en række psykopatiske træk som for eksempel storhedsvanvid, overfaldisk charme og generel mangel på anger)

9. Jaloux' elskere (Psykopater): Disse mordere drives af jalousi og har flere psykopatiske træk.

10. "Du er i vejen" (Ikke fuldt ud psykopatiske): Disse personer dræber vidner, eller mennesker, som "er i vejen". Denne type dræber er egocentriske, men ikke fuldt ud psykopatiske.

11. "Du er i vejen" (Psykopatiske): Mordere der dræber mennesker, som slet og ret "er i vejen". Drabene er ofte uden forsætlighed.

12. Magtliderlige og trængt op i en krog: Magtliderlige psykopater, som dræber, når de bliver trængt op i en krog eller placeret i en situation, hvor de ikke er i stand til at undslippe med deres magt intakt.

13. Utilstrækkelig og fyldt med vrede: Mordere med utilstrækkeligheder, der følger dem gennem hele livet. Udtrykker også psykopatiske impulser og har tendens til vrede.

14. Planlæggeren: Nådesløse, selvcentrerede og psykopatiske planlæggere, der ikke tøver med at snyde, bedrage og stjæle.

15. Koldhjertet orgie: Mordere som dræber flere mennesker roligt og med et psykopatisk motiv. De er ofte patologiske i deres benægten af skyld og er ude af stand til at se realiteter i øjnene.

Psykopater:

16. Ondskabsfulde psykopater: De der begår adskillige ondskabsfulde handlinger, som for eksempel mord, voldtægt og lemlæstelse.

17. De seksuelt perverse: Seriemordere med et element af seksuel perversion i deres forbrydelser. Hos mænd er voldtægt det primære motiv, og drab følger for at skjule beviserne. Tortur er ikke et primært motiv.

18. Mordere der torturerer: Selvom de er psykopatiske trækker de som regel ikke torturen ud. Mord, ikke tortur, er deres primære motiv.

19. Ikke-dræbende psykopater: Psykopater som ikke slår ihjel, men som beskæftiger sig med terrorisme, undertvingelser, intimidering og voldtægt.

20. Dræbende torturister: Psykopater (klinisk sindssyge), som primært er motiverede af deres lyst til at torturere.

21. Torturbødler: Ikke alle torturister er mordere. Disse psykopater er ekstremt optaget af tortur, men aldrig dømt for mord.

22. Psykopatiske tortur-mordere: Difinerede af en primær motivation for at forvolde længerevarende, helt forfærdelig tortur. De fleste personer i denne kategori er mandlige seriemordere.

Se hvor Peter Lundin og Amagermanden ligger på skalaen ved at klikke på linket til højre.

Print artikelSend til en ven Del på facebook