Fængselsinspektør i Københavns fængsler Peter Vesterheden forklarer, hvordan Amagermanden kunne smugle sæd ud.
Ifølge Københavns Politi er det lykkedes den såkaldte Amagermand, Marcel Hansen, at smugle små gummidutter med sin egen sæd ud af fængslet med henblik på at forpurre sagen mod ham.
For mennesker uden kendskab til danske fængsler kan det undre, at den drabs- og voldtægtsdømte mand overhovedet har haft mulighed for at skaffe de gummihandsker, der blev brugt, og at han har kunnet smugle brevene ud til sin ældste søn.
Bruger gummihandsker til rengøring
Men fængselsinspektør i Københavns fængsler Peter Vesterheden forklarer, at den slags er svært at undgå.
"Der er adgang til gummihandsker i forbindelse med rengøring," siger Peter Vesterheden og forklarer, at gummihandskerne også kan efterlades af en sygeplejerske i cellen.
"Hvis man tager gummihandskerne af og putter dem i papirkurven, så har han adgang til en handske. Og har man været indsat længe, er det svært at undgå, at sådan noget kan ske," siger han.
Snød brev- og besøgskontrol
Marcel Hansen har under varetægtsfængslingen været underlagt brev- og besøgskontrol, men også den lykkedes det den livstidsdømte mand at omgå.
"Er man udspekuleret og erfaren og har en hjælper blandt de medindsatte, så har vi helt ærligt ikke en praktisk mulighed for at forhindre det," siger Peter Vesterheden og medgiver, at brev- og besøgskontrollen ikke er vandtæt.
- Amagermand kan ikke staffes hårdere
- Forsvarer: Ny sigtelse bliver ikke en sag
- Amagermanden bad sin søn begå vold
- Kragh: Hvor langt var Amagermandens søn kommet?
- Amagermands søn nægter sig skyldig
- Det blev Amagermanden dømt for
- "Jeg sov med en kniv under sengen"
- Far til offer: Den største julegave nogensinde




