En ny analyse viser, at følgerne af den såkaldte transaktionsskat ikke bliver så slemme som frygtet.

Torsdag kom det frem, at et notat fra Folketingets økonomiske konsulent gennemhuller regeringens centrale argument i sagen om den omdiskuterede bankskat.

Og nu bakker en ny analyse fra EU-Kommissionen op, skriver Politiken.

Danmark har indtil nu afvist at indføre bankskatten, også kaldet tobinskatten, fordi regeringen frygter, at den vil føre til hæmmet vækst og øget arbejdsløshed i Europa.

En frygt, der baseret på EU-Kommissionens hidtidige konklusioner fra september sidste år, men som altså ikke har hold i virkeligheden, viser den reviderede analyse, som bliver udgivet i næste uge.

Her er der for første gang regnet på det konkrete forslag til at gennemføre bankskatten, som angiveligt vil indbringe EU-landene 420 milliarder kroner årligt.

Og allerede nu ligger det fast, at konklusionen bliver langt mere positiv end i september, fortæller chefen for kommissionens skattekontor, Rolf Diemer.

- Transaktionsskatten fører helt sikkert ikke til negativ vækst, men derimod positiv vækst. Svagt positiv, ganske vist, men stadig positiv, siger Rolf Diemer til Politiken.

- Bundlinjen er, at alle de økonomiske følgevirkninger på vækst og arbejdsløshed ikke er nær så negative, som den første analyse kunne indikere.

Det bakker den danske EU-kommissær, Connie Hedegaard (K), op om i et debatindlæg i Politiken.

- Det er virkelig det tunge lobbyskyts, der er kørt i stilling, når man begynder at hævde, at en minimal skat på handel med værdipapirer skulle udradere 5000 danske arbejdspladser, skriver Hedegaard.

Hun tilføjer, at indtægterne fra bankskatten kan frigøre penge på statsbudgettet til for eksempel velfærd.

Men det er for tidligt at tage stilling til en revurdering, mener økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

- Det vil jeg se på, når vi ser den beretning, der er lavet, siger hun til Politiken.

/ritzau/