Hvert år dør 5-6 danske kvinder under 50 år af en blodprop i lungerne. Et flertal af disse kvinder har anvendt p-piller.

Mange af kvinderne har haft symptomer, der er blevet mistolket af egen læge eller på sygehuset, så deres blodprop er ikke blevet behandlet i tide. Det siger professor, dr.med. Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet.

En del af disse dødsfald kunne være undgået, hvis kvinderne og deres læge havde været opmærksom på symptomerne på blodprop i lungerne fra begyndelsen.

"Vi må desværre konstatere, at i de tilfælde, hvor det går rigtig galt og kvinderne ender med af dø af deres sygdom, har de ikke været klar over symptomerne på blodprop i lungen. Og selv om det er få kvinder, der hvert år dør, så er det rigtig trist at tænke på, at mange af dem kunne være kommet sig uden mén, hvis blot diagnosen var stillet i tide og behandling med blodfortyndende medicin sat ind," siger Øjvind Lidegaard til TV 2 Nyhederne.

Cirka 400.000 danske kvinder tager p-piller. Den væsentligste bekymring ved indtagelse af p-piller er ifølge professoren, at de øger risikoen for såkaldte venøse blodpropper i ben og lunger. Hvert år får cirka 200 kvinder mellem 15 og 49 år en blodprop, der kan tilskrives brugen af p-piller.

Nye piller øger blodprop-risiko
Øjvind Lidegaard har lavet en større undersøgelse om sammenhængen mellem brugen af p-piller og risikoen for blodpropper. Undersøgelsen blev offentliggjort sidste år og omfatter samtlige danske p-pillebrugere mellem 15 og 49 år. Undersøgelsen viser, at de nyere p-piller af den såkaldte 3. og 4. generation giver dobbelt så stor risiko for blodprop i ben og lunger som de ældre 2.-generations-p-piller.

Kvinder, som tager 2. generations p-piller, har tre gange så stor risiko for at få en blodprop, som de kvinder, der ikke spiser p-piller. For de kvinder, som spiser de nye p-piller, er risikoen seks gange så stor.

Forskellen på de nye og gamle p-piller er altså, at blandt kvinder, der tager 2. generations p-piller, bliver cirka 1 ud af 1000 ramt af en blodprop. Og blandt kvinder, som spiser 3. og 4. generations p-piller, er det 1 ud af 500. Færre hvis kvinderne er under 30 år, flere hvis kvinderne er over 35 år.

"Forskellen mellem de forskellige generationer af p-piller hviler på, hvilket type hormon, der er i p-pillen, og vi har fundet ud af, at der er forskellige indvirkninger af disse forskellige hormoner på vores blodstørkningssystem, og derfor er det væsentligt at være opmærksom på, hvilken p-pille, man tager. Det har vist sig, at hvis man tager en 2. generations p-pille, som er en lidt ældre pille, så er risikoen for at få en blodprop præcis halvt så stor, som hvis man tager en af de nye 3.- eller 4. generations p-piller, som 90 procent af de kvinder, der er på p-piller, tager i dag," siger Øjvind Lidegaard.

"De burde skifte over til 2. generation - langt hovedparten af dem," slår Øjvind Lidegaard fast.

Nye piller tages mod bl.a. uren hud
De nyere generationer af p-piller herhjemme er altså langt mere populære end de ældre. Det skyldes blandt andet, at producenterne har markedsført generationen som piller, der giver færre bivirkninger som fx uren hud, uønsket hårvækst, humørsvingninger og vægtøgning.

"Selv om det drejer sig om, at piger kun risikerer at tage ét kilo på af p-pillerne, så er det et emne, mange piger synes er væsentligt"," siger Øjvind Lidegaard."

Mellem 80-90 procent af kvinderne tager p-piller fra de nye generationer. Det vil sige, at 320.000 kvinder ville kunne halvere risikoen for at få en blodprop, hvis de skiftede p-pille-mærke.

Det lægevidenskabelige Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har ændret vejledningen til landets praktiserende læger allerede før Øjvind Lidegaards seneste undersøgelse blev offentliggjort.

Anbefalingen lyder, at læger som udgangspunkt skal udskrive 1. eller 2. generations p-piller, og at kvinderne kun under særlige forhold, hvor kvinden trives dårligt på den gamle p-pille bør anvende de nyere generationer af p-piller