TV 2's politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen giver her sit bud på, hvor forhandlingerne om et nyt energiforlig står.
Hvad går energiforhandlingerne ud på?
Regeringen vil have flertal for en energiplan, der bl.a. betyder, at halvdelen af det danske forbrug af elektricitet kommer fra vindmøller i 2020. Og meget senere - i 2050 - skal vi være helt uafhængige af fossile brændstoffer som olie.
Det betyder blandt andet, at regeringen vil have to nye havvindmølleparker, men da vindenergi er en dyr strøm, så koster det. I regeringens første udspil 5,6 milliarder kroner. Senere er regningen dog blevet sænket. Samtidig skal oliefyr udfases med slutdato 2030 med forbud med nye fyr fra 2015. Folk med oliefyr kan så låne til at installere jordvarme. Afdragene på lånene skal efter regeringens plan så svare til det, man sparer i pris på fyringsolie
Hvorfor vil regeringen have et bredt forlig med de borgerlige partier med Venstre i spidsen?
Brede forlig giver stabilitet. Hvis regeringsmagten skifter igen efter næste valg, så Lars Løkke Rasmussen igen bliver statsminister, holder et bredt forlig stadig. Et smalt forlig mellem den nuværende regering og Enhedslisten vil en ny regering derimod kunne ændre. Derfor har brancheforeninger mv. i energisektoren opfordret til et bredt forlig, så de ved, "hvad de har at regne med", når de skal investere.
Hvorfor har Venstre så sagt nej indtil nu?
Overskriften har været, at det ikke må være dyrere at være dansker. Lars Løkke Rasmussen har derfor mejslet i cement, at Venstre ikke har kunnet gå længere end den tidligere regerings udspil fra sidste år. Det kostede virksomheder og private samlet 3 milliarder kroner. De penge rakte i udspillet kun til en havvindmøllepark og ikke to, som regeringen altså vil have. Desuden vil de borgerlige have en senere frist for at udfase oliefyr.
Hvad gør regeringen så for at komme Venstre i møde?
Regeringen har i flere omgange skåret af sit oprindelige udspil. Først fra de 5,6 milliarder ned til 4,6 milliarder og nu yderligere 750 millioner ned til 3,9 milliarder. Pengene er fundet ved det, som klimaminister Martin Lidegaard kalder "energieffektiviseringer". Det betyder, at erhvervslivet pr. ansat nu slipper med en regning på 300 kr. mod oprindeligt 800 kr. Den borgelige plan talte endda om 600 kroner. Til gengæld skal en dansk familie af med 1400 kroner om året i 2020 - oprindelig var det 1700 kr. og de borgerliges regning var 1100 kr. Trods de nye lavere regnestykker holder klimaministeren ambitionen om de to vindmølleparker.
Hvad siger Venstre?
Foreløbig er de borgerlige nu parate til forhandlinger. Men inden de siger ja til havvindmøllepark nummer to - og altså produktion af mere dyr strøm - så vil de være sikre på, at klimaministeriets regnestykker holder. Et godt spørgsmål er jo, at hvis pengene er så nemme at finde, hvorfor spillede klimaministeren så i første omgang ud med et næsten to milliarder højere beløb? Desuden holder Venstre fast i mere lempelige overgangsregler for oliefyrene?
Hvad ender det med?
Det ender sandsynligvis med en bred aftale om et par uger. Med to vindmølleparker, men lidt billigere i de private husholdninger. Men siger de borgerlige nej, så laver klimaministeren en aftale med Enhedslisten. Det vil betyde endnu større rabat til de almindelige danskere efter krav fra Enhedslisten. Så kommer erhvervslivet til at betale mere.
Er et bredt forlig en sejr for regeringen?
Den vil sælge det som en sejr og pege på, at den nu har indfriet et første løfte om at samarbejde bredt. Omvendt vil Venstre pege på, at den har "pillet klimaministeren ned" til et realistisk forlig, som danskerne kan betale. Samtidig opnår Lars Løkke Rasmussen ro i sit bagland, hvor seks magtfulde V-borgmestre har opfordret til det brede forlig. De er fra kommuner med store arbejdspladsinteresser i vindmølle-industrien. Et bredt forlig vil dog hurtigt blive Christiansborg-historie og drukne i betalingsring og reformforhandlingerne om skat og trepartsdrøftelser. Indholdsmæssigt er det vigtigt med grøn profil og arbejdspladser, men i forhold til Christiansborg-spillet er energiforhandlingerne mest interessante, fordi de er "de første"
