VIDEO: Grædende dreng tvunget til styrketræning i sneen

Torsdag d. 9. feb. 2012 kl. 12:13 af kasj for TV 2 Nyhederne

Den fireårige dreng ser ud til at fryse, mens han træner i sneen

Løb og armbøjninger i bidende kulde. Det er hvad den fireårige kinesiske dreng, Ho Yide, trods grædende protester, blev tvunget til under en familieferie i USA i sidste måned. Forældrene ville angiveligt have drengen til at "Slå elementerne og opbygge styrke."

Mange internetbrugere på de fora, hvor videoen af drengens træning er offentliggjort, har taget skarpt afstand fra forældrene. En talskvinde for faderen siger dog, at de ikke kan se noget forkert ved den alternative ferieaktivitet.

"Drengen gik selv med til det, og inden han løb, varmede han op i en halv time. Han har trænet meget forskelligt, siden han var helt lille. Han har bl.a. svømmet i 21 grader varmt vand," siger talskvinden ifølge The Sun og tilføjer, at faderen er ligeglad med hvad andre mener.

Print artikelSend til en ven Del på facebook