Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har offentliggjort en video, der viser et spektakulært nordlys set fra ISS, den internationale rumstation, der befinder sig 362 kilometer over Jorden.
Videoen er lavet ved at bruge såkaldt time lapse-fotografiteknik, hvor hvert enkelt billede er taget med et større mellerum, end det afspilles.
Videoen viser nordlys over den nordlige halvkugle - deraf navnet. Samtidig kan man se flere nordamerikanske storbyer lyse op i nattemørket.
Nordlys dannes, når en såkaldt solstorm af elektrisk ladede partikler fra solen rammer Jordens magnetfelt.




