Vlademir Putin er det rette valg for alle jomfruer, ifølge denne video
Vlademir Putin kæmper for at blive valgt til Ruslands præsident for tredje gang i sin politiske karriere.
Det kræver stemmer, og derfor har folkene bag Putins valgkampagne valgt at kaste reklamekroner efter en helt særlig gruppe vælgere - unge kvinder, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut.
I valgreklamen ses en ung kvinde, der er ved at få lagt tarotkort for at finde manden i sit liv. På det kort, der bliver vendt om er et billede af Putin, og pigen siger begejstret: "Det er ham!"
Jomfruer, og alle andre russere, går til præsidentvalg den 4. marts.




