Et dansk maleri, der karikerer Vladimir Putin, blev i al hast og sidste øjeblik bortcensureret af de vietnamesiske myndigheder, da det skulle indgå en udstilling under en officiel, dansk charmeoffensiv i Vietnam.

Billedet hedder 'Queen of Russia', og er malet af kunstneren Peter Ravn. Det forestiller Putin i "drag" - klædt ud som en russisk dronning. Og dét blev for meget de vietnamesiske myndigheder i forbindelse med en officiel fremvisning i november måned, hvor også Kronprins Frederik var med.

Maleriet er blandt andet en kommentar til det lovforslag, der i dag er blevet vedtaget i Sankt Petersborg, og som forbyder befolkningen at udbrede såkaldt "homoseksuel propaganda" - enhver form for positiv omtale af homoseksualitet - i nærheden af børn

Vietnamesernes reaktion overrasker ikke Anna Libak, ruslandsekspert og litteraturredaktør på Weekendavisen.

"Russerne har vist, at de sammenkobler fornærmelser af deres magthavere med den økonomiske handelspolitik. I Rusland har man et meget konservativt syn på, hvad en rigtig mand er. At fremstille Putin som bøsse er simpelthen en fornærmende fornærmelse. Det kan ikke live værre," siger hun til Kulturen på News.

Maleren Peter Ravn fortæller, at han ikke var opmærksom på russernes opfattelse af deres ledere.

"Der var nedsat en censurkomite, der skulle godkende værkerne inden de måtte komme ind på udstillingen. Mit maleri blev afvist. Komitéen kunne ikke lide titlen. Jeg tror Anna Libak har ret., men Jeg var ikke klar over, hvor grænsen gik."