Den 65-årige kvinde Lee Redmond fra Utah i USA har nu papir på, at hun er den person i verden med de længste fingernegle.

Hun er netop blevet optaget i Guinness Rokordbog med en kombineret neglelængde på 7,5 meter.

Hun oplyser, at hun har opnået resultatet ved at behandle neglene med varm olivenolie og negle-hærder hver dag.

Hun siger, at hun længe har klaret de fleste husholdningsopgaver uden at knække en negl - og at hun er i stand til at barbere sin mand uden at kradse.

Hun vil dog gerne prøve et liv uden lange negle - derfor bliver neglene fjernet med en laserbehandling den 22. november i år.