Rasmus Tantholdt om al-Khawajas situation
Dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja, som har sultestrejket i 80 dage og for 10 dage siden også stoppede med at indtage vand, har søndag haft besøg af sin familie efter næsten en uge uden livstegn fra den danske statsborger.
Ifølge datteren Maryam al-Khawaja er hendes sultestrejkende far blevet bedøvet og tvangsfodret på det militærhospital, hvor han efter sigende afsoner sin livstidsdom. Det skriver hun på sin Twitter-profil.
"Abdulhadi al-Khawaja fik endelig familiebesøg i dag. Han var blevet bedøvet, bundet til sengen og tvangsfodret gennem næsen," skriver hun.
"Han sagde, at han opfatter tvangsfodringen og isolationsfængslingen som tortur, og at han vil holde lægerne og hospitalet ansvarlige," skriver hun.
Udenrigsministeriets Borgerservice om al-Khawaja
Desuden oplyste al-Khawaja, at han vil fortsætte sin sultestrejke.
Abdulhadi al-Khawaja sultestrejker i protest mod den livstidsdom, han sidste år blev idømt for at opfordre til et systemskifte i Bahrain.
Mandag forventes en domstol at forholde sig til Abdulhadi al-Khawajas dom, ligesom 14 andre fængslede aktivisters sager vil blive vendt på retsmødet ved Bahrains øverste appelinstans, skriver nyhedsbureauet AFP.
Da ingen nyheder om al-Khawajas tilstand har været frigivet før nu, har der været spekuleret i, at han enten var død eller blev tvangsfodret.
Rasmus Tantholdt fortæller om al-Khawaja
- Nægter tvangsfodring af alKhawaja
- Sørgende i Bahrain angriber politiet
- Al-Khawaja er stadig på hospitalet
- Al-Khawajas datter skal i fængsel
- Søvndal om Khawaja: Der skal handles nu
- Politiet ser på trusler på Tantholdts Facebook
- EU bekymrer sig om al-Khawaja
- Begravelse udløser uro i Bahrain
- Khawajas appel udskudt endnu en uge




