Det er let for kriminelle at få fat på andre menneskers personnumre.

Det dokumenterede TV 2 Nyhederne her til aften.

To studerende viser hvor let det er, at skaffe adgang til det centrale person-register - også kaldet CPR.

Søren Louv-Jansen og Lasse Boisen Andersen kan på under tre minutter skaffe en hvilken som helst danskers CPR-nummer.

Det ENESTE, de behøver, er personens navn og fødselsdato.

"Det var egentlig et stort chok, da de her CPR-numre begyndte at poppe op på skærmen, og vi så, hov, det her er faktisk rigtige CPR-numre," fortæller de.

"Vi vil vise, at CPR-systemet ikke virker længere. Det er ikke et hemmeligt nummer, som kun du kender, betragt det som et offentligt nummer, som alle egentlig kan få fat på," siger de.