Først kom finanspagten, og nu er en regulær finansunion på tegnebrættet hos lederne af EU's institutioner, skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.

Det er EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, EU-præsident Herman Van Rompuy, eurogruppens chef, Jean-Claude Juncker, og chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, som i det skjulte arbejder på en storstilet reform.

En reform, der ifølge Spiegels unavngivne kilder skal redde euroen og betyde dannelsen af en finansunion, hvor de enkelte medlemslande ikke længere selv kan bestemme, hvor meget gæld de vil optage.

Medlemslande skal afgive suverænitet
Det vil sige, at unionens medlemmer i høj grad afgiver suverænitet og ikke længere selv bestemmer over deres finanslove. Dermed vil de kun frit kunne bestemme, hvad de vil gøre med de penge, der er dækket af egne indtægter.

Hvis et medlem af finansunionen har brug for flere penge, end det får ind i statskassen, skal det sende en anmodning til eurogruppen, de 17 eurolandes finansministre.

En fælleseuropæisk finansminister
Barroso, Van Rompuy, Juncker og Draghi forestiller sig så, at eurogruppen skal tage stilling til, om de finansielle ønsker, hvert enkelt medlemsland har fremsat, er berettiget. Hvis ja, skal der udstedes fælles euro-obligationer for at finansiere gælden.

Samtidig skal den person, som i fremtiden står i spidsen for eurogruppen, udelukkende passe dette job og på længere sigt endda blive en fælleseuropæisk finansminister.

Jean-Claude Juncker, der også er Luxembourgs premierminister, træder tilbage i slutningen af denne måned efter syv år på posten.

Finansunionen skal hæfte for hinandens gæld
Den styrkede eurogruppe skal efter planen kontrolleres af et nyt EU-udvalg bestående af medlemmer fra de nationale parlamenter.

De fire toppolitikere hælder ifølge Spiegel til, at medlemmerne af finansunionen skal hæfte for hinandens gæld - et forslag, Tyskland hidtil på det kraftigste har afvist.

EU-kvartettens forslag handler kun om ny gæld - den store gældsbyrde, som er selve hovedproblemet i den nuværende krise, skal de enkelte lande fortsat selv tage hånd om.