Dødsyge patienter skal have fuld erstatning for lægefejl, selvom de ikke har lang tid tilbage at leve i. Det afgjorde Højesteret i dag.

Patientskadeankenævnet nedsatte en 31-årig kvindes erstatning fra 5,4 milioner til 3,6 milioner kroner, med den begundelse, at hun alligevel snart ville dø.

Men årsagen til kvindens uhelbredelige kræft var, at lægerne stillede diagnosen for sent.

Har et halvt år tilbage
Højesterets dom i dag får betydning for blandt andre Jens Ravn. Også han blev udsat for lægefejl og fik nedsat sin erstatning.

Jens Ravn har kræft. Den begyndte med ørespytkirtlen og var uhelbredelig, siger lægerne. Det var også lægerne, der fejlbehandlede ham. De overså, at kræften havde spredt sig. I dag siger lægerne, at han har et halvt år tilbage at leve i.

Men i dag glæder Jens Ravn sig over, at Højesteret afgjorde, at det var ulovligt at sætte erstatningsbeløbet ned, fordi lægerne tror, at patienten kun har begrænset tid at leve i.

"Jeg håber selvfølgelig, at andre fremover skal slippe for at få et brev, hvor der står forventet levetid en eller anden dato. Jeg burde sige tak til den familie, fordi de har kæmpet den kamp. Så jeg kan få afsluttet min sag," siger Jens Ravn.

Principiel sag
Kvinden, som Jens Ravn gerne ville takke, er desværre død, 31 år gammel. Hun blev fejlbehandlet- men fik en nedsat erstatning af petientforsikringen, fordi lægerne sagde, at hun kun havde begrænset tid at leve i. Begrænset - fordi lægerne havde fejlet. Den går ikke, sagde Højesteret i dag.

Jens Ravn har også fået skåret sin erstatning ned med 33 procent - det har været almindelig praksis, hvilket gør sagen principiel. Det anslås, at der er 14 lignende sager.

Men Jens Ravn har i modsætning til lægerne ikke givet op, og han går i dag i alternativ behandling.

"Jeg tror på, at jeg skal være her længe endnu. Jeg skal være her for mine børn. Jeg har to små piger. De vil gerne have deres far," siger Jens Ravn.

Vil efterleve dommen
Camilla Hammer, kontorchef Patientombuddet, forklarer til TV 2 Nyhederne, hvorfor man sætter syge menneskers erstatning ned med den begrundelse, at de alligevel skal dø.

"Der har været tale om, at de erstatningskrav, der er reducerede, er godtgørelse for varigt men og erstatning for erhvervsevnetab, som skal dække de gener, man lever med resten af sit liv."

"Der er et erstatningsretligt princip, at den erstatning skal nedsættes jo ældre, du er og dermed har kortere tid tilbage at leve i. Det er de principper, vi også har anvendt i de her sager," siger hun.

Hun mener ikke, at den tidligere praksis var på grænsen af, hvad man kan forsvare, ligesom hun også mener, at Patientombuddet var på juridisk sikker grund, da beslutningen blev truffet.

"Nu vil vi selvfølgelig efterleve dommen. De patienter, der er i live på afgørelsestidspunktet, skal selvfølgelig have fuld erstatning udbetalt," siger hun.