Udenrigsministeriet oplyser nu til tv2.dk, at en dræbt dansker er fundet i Sverige.

"Udenrigsministeriet kan bekræfte, at svensk politi har oplyst, at en dansk statsborger er fundet dræbt i Sverige," siger den vagthavende ved Udenrigsministeriets Borgerservice til tv2.dk.

"De pårørende er underrettet."

Tidligere i dag kom det frem, at en 53-årig mand i morges blev fundet død i en lastbil på Hallandsåsen ved Båstad.

Ifølge eb.dk var manden til daglig bosat i Sverige - han var medlem af den svenske rockergruppe Outlaws MC og har været efterlyst på Facebook siden fredag.