| Priser, DKK | 1. juli 2011 | 1. juli 2012 | 1. juli 2013 | 1. juli 2014 |
| Foretage taleopkald pr. minut | 3,26 | 2,7 | 2,24 | 1,77 |
| odtage taleopkald pr. minut | 1,02 | 0,75 | 0,65 | 0,47 |
| Afsende sms pr. sms | 1,02 | 0,84 | 0,75 | 0,56 |
| Data (detail) pr. MB | - | 6,51 | 4,19 | 1,86 |
| Dataloft (detail) kr. pr. måned | 465 | 465 | 465 | 465 |
Der er godt nyt til de, der skal afsted på sommerferie.
Fra i dag bliver det nemlig billigere at bruge mobiltelefonen, når man besøger et andet EU-land.
Det var et af det danske EU-formandsskabs mærkesager at få sænket de såkaldte roaming-priser - det beløb det koster at bruge sin telefon i udlandet.
Det lykkedes at få en aftale på plads - den træder i kraft i dag, så over de kommende år vil priserne falde markant.
I går kostede det cirka tre kroner og tyve øre i minuttet at ringe hjem fra et andet EU-land. I dag er der sat et loft på to kroner og 16 øre.
En sms kostede 1.02 at sende hjem - fra i dag er prisen 84 øre. Ligeledes bliver der sat et loft over, hvad det må koste at surfe på internettet fra sin mobil.
Hvis man gik på Facebook fra Tyskland i går kostede det 20 kr pr MB - i dag må det højest koste fem kroner og 20 øre pr megabyte.
I tabellen øverst i artiklen kan du se, hvad det koster, hvis du på din ferie i udlandet henter data på din mobil. (Kilde Erhvervsstyrelsen)




