Fleksjobber føler sig stavnsbundet
Regeringens nye reform for folk på førtidspension og i fleksjob får kritik i dag.
Beskæftigelsesministeriets egne tal viser, at nogle fleks-jobbere kan miste flere tusinde kroner om måneden i løn.
Reglerne er dog sådan, at fleks-jobberne i den nuværende ordning beholder deres løn.
Men hvis de skifter job kommer de ind i den nye ordning, og derfor føler mange sig nu stavnsbundet.
Det gælder eksempelvis socialrådgiver Susanne Søndergaard:
"Hvis jeg vil opretholde den løn jeg har i dag, så er jeg jo stavnsbundet. Og det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes vi skal have de samme muligheder for at skifte arbejde som alle andre," siger hun.




