Dansk Supermarked med Netto-, Føtex -og Bilka-kæderne går med på priskrigen, men det kommer til at koste på bundlinjen
Der er udbrudt mælkekrig i de danske supermarkeder.
Lavpriskæden Aldi har skudt gang i krigen med flere slags mælk til bare fire kroner.
Dansk Supermarked med Netto-, Føtex -og Bilka-kæderne har fulgt trop, men det kommer til at koste på bundlinjen.
Alligevel er man klar til at følge konkurrenternes pris-nedsættelse, så længe det varer. Det siger Karsten Føgh, indkøbsdirektør for mejeriprodukter, til TV 2 Finans.
"Vi har ikke solgt mælken for dyrt. Altså der er sket et ryk i markedet i lørdags. Aldi har sat prisen ned, og det reagerer vi selvfølgelig på med det samme, siger Karsten Føgh,
Mælkepriserne er afgørende for at lokke kunder i butikken, og er derfor en vigtig varegruppe.
Coop med Brugsen, Superbrugsen og Fakta-kæderne holder sig indtil videre ude og har ikke sænket prisen på mælk.




