En ung mand antastede mandag to 11-årige drenge og har muligvis været på spil før. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

De to 11-årige og en niårig dreng er blevet seksuelt forulempet eller forsøgt forulempet de seneste uger på en sti ved Bakkekammen i Græse Bakkeby i Frederikssund af en ung fyr, der beskrives som 14-16 år.

Det er muligvis den samme dreng, der har stoppet en 10-årig pige tilbage i maj, og i alle tilfældene kørte ger­ningsmanden på knallert eller scooter.

"Noget tyder på, at det er den samme gerningsmand, der står bag alle fire tilfælde. I alle tilfældene bruger han et eller andet påskud, eksempelvis som at spørge hvad klokken er, for at få kontakt med børnene," siger efterforskningsleder Kenneth Støvhase.

Nordsjællands Politi vil gerne finde frem til den unge dreng og leder nu efter beboere og vidner, der har set eller hørt noget.