Politikere så på hash på Roskilde Festival

Onsdag d. 4. jul. 2012 kl. 20:45 af Michael Rathje, mira@tv2.dk for TV 2 Nyhederne Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

Uenigheden mellem Jesper Petersen (SF) og Liselott Blixt (DF) om legalisering af hash blev ikke mindre, efter de ved selvsyn kunne konstaterer, at unge på Roskilde Festival åbenlyst ryger hash

TV 2|NYHEDERNE har de seneste dage beskrevet, hvordan der helt åbenlyst bliver røget en hel del hash på Roskilde Festival - også selvom det er ulovligt.

På Christiansborg er politikerne uenige om, hvad de vil gøre ved de unges hashrygning.

Derfor inviterede TV 2|NYHEDERNE i dag politisk ordfører i SF Jesper Petersen og sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt med til et realitetstjek på festivalen.

På campingområdet fik de to politikere lejlighed til at spørge de unge om hashen på festivalen.

"Skal det ligesom være lovligt at ryge hash, bare fordi det er en festival," spurgte Liselott Blixt en ung fyr.

"Det burde være lovligt. Der er sgu ikke noget galt i at ryge. Man får bare en god griner," forklarede den unge mand.

Og fra en ung kvinde lyder det: "Det er så nemt at få fat på her. Alle har adgang til det her."

Men en tur rundt blandt de hashrygende festivaldeltagere har ikke rokket ved de to politikeres holdninger.

"Det er positivt at se, at der er så mange unge, der godt kan finde ud af det. Så gør de det måske en gang i mellem i stedet for at drikke sig rigtig fulde. Derfor er det stadig ulovligt, men jeg tror det er utopisk at tro, at man kan sætte 10.000 politifolk ind, og så er problemet væk," konstaterer Jesper Petersen.

"Jeg kunne godt tænke mig, at når man bliver inviteret til sådan en fest her, at der var nogle politibetjente med hunde, som ligesom sagde, at her accepterer man ikke, at man komme ind med det," slår Liselott Blixt fast. Hun understreger, at det handler om at sende de rigtige signaler til de unge.

Det tog Micki Kjeldsen to et halvt år at komme ud af sit fire år lange massive hashmisbrug

En af de unge, som ikke kun røg hash ved festlige lejligheder, men var skæv hver dag i fire år, er 20-årige Micki Kjeldsen. Han tæller med i en ny undersøgelse, der viser at hver 12. ung mellem 15 og 24 år har et misbrug af stoffer, der er så voldsomt, at de burde i behandling.

I over to fik Micki Kjeldsen hjælp fra et behandlingssted i Ballerup for at komme ud af sit massive hashmisbrug, der fik han til at droppe ud af niende klasse.

"Det hele gik i stå. Både med uddannelse og skole, og jeg faldt fra det ene og det andet... Så gik jeg ikke så meget op i, hvad jeg brugte min tid på andet end, at jeg lige skulle have noget at ryge på en gang i mellem. Og hen ad vejen førte det bare til så mange problemer," fortæller Micki Kjeldsen. Han er nu stoffri, skal i gang med uddannelse og har fået en kæreste. Micki Kjeldsen tør igen tro på fremtiden.

Ifølge Dan Obre, souschef i Center for Unge og Misbrug, er det et problem, at vi tilsyneladende har en rusmiddelkultur, hvor hash, alkohol og andre stoffer er så udbredte, at man tilsyneladende ikke kan more sig uden, at man skal helt der ud, hvor man balancerer på afgrundens rand

TV 2|BREAKING
Print artikelSend til en ven