En 55-årig narkoman er død søndag af en infektion med miltbrand på Rigshospitalet i København. Bakterien kan være kommet fra et parti forurenet heroin, der har været blandet op med benmel.
Men der er ikke grund til panikscener blandt mennesker, der ikke tager stoffer.
Det påpeger overlæge og professor i infektionsmedicin ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet Lars Østergaard.
"Miltbrand er ikke nogen farlig sygdom for almindelige mennesker. Den smitter hvis man sprøjter miltbrandbakterier direkte ind i årerne, eller hvis man rører ved et miltbrandsår," siger Lars Østergaard og understreger:
"Men det smitter ikke, hvis man bare omgås personer, der har miltbrand."
Københavns Politi og embedslægen advarer mod en miltbrandbakterie, der kan findes i et parti heroin i København. Og det er set tidligere, at narkomaner er blevet smittet med miltbrand.
Advarsel efter dødsfald i Tyskland
Det er små tre uger siden, at Sundhedsstyrelsen advarede de danske sygehuse om, at danske narkomaner kunne risikere at få den ekstremt smittefarlige bakterie. Det skete efter, en 51-årig tysk narkoman døde af en miltbrandinfektion.
Og tilbage i 2009-10 var der narkomaner i Skotland, England og Tyskland, der ligeledes fik miltbrand. Her døde 25 personer af infektionen.
Den 55-årig blev torsdag indlagt på Rigshospitalet efter at have fixet brun heroin. Fredag fik han hjertestop og blev lagt i kunstig koma. Men lægerne kunne ikke redde hans liv.
Undersøgelser har ifølge ekstrabladet.dk vist, at det var miltbrand han døde af. Bakterien kan komme fra et parti forurenet heroin, fordi stoffet kan være fortyndet med benmel, skriver netavisen.
* Miltbrand er det danske navn for Anthrax
* Miltbrand forårsages af bakterien Bacillus anthracis. B. anthracis er zoonotisk, og smitter mellem dyr og mennesker.
* Bakterien kan kun overleve kortvarigt uden for en dyre- eller menneskevært. Ved mangel på næringsstoffer og tilstedeværelse af atmosfærisk ilt danner bakterien derfor sporer som er modstandsdygtige over for kemiske og fysiske påvirkninger og kan overleve i miljøet i mere end 30 år.
* Der findes tre former for miltbrand: inhalations, kutan eller gastrointestinal. Og dødeligheden ligger på 90-25 procent, alt efter, hvilken miltbrand man har.
* B. anthracis sporer forekommer naturligt i jord mange steder i verden. Og sygdommen forekommer hyppigst blandt græssende dyr (kvæg, får, geder, heste) som smittes af forurenet jord.
* Mennesker smittes oftest ved kontakt med bestanddele fra inficerede dyr. Kutan anthrax og inhalationsanthrax ses blandt personer, der arbejder med forarbejdning af skind, huder eller uld, mens gastrointestinal anthrax kan skyldes indtagelse af fordærvet kød, som ikke er tilstrækkelig kogt eller stegt
* I Danmark har miltbrand ikke været påvist i dyr siden 1988, og indtil søndag har der heller ikke været tilfælde blandt mennesker i mere end 50 år.
* Især i Skotland har der i 2009 og 2010 dog været flere tilfælde hos stofmisbrugere formodentlig på grund af forurenet heroin.
* Miltbrand kan behandles med antibiotika.
* Man begyndte for 80 år siden at forske i miltbrand som et biologisk våben.
* WHO har beregnet, at 50 kilo B. anthracis sporer spredt over en by med fem millioner indbyggere vil føre til 250.000 syge og 100.000 døde.
* I september 2001 blev der sendt mindst fem breve med B. anthracis sporer fra Trenton, New Jersey til prominente personer indenfor journalistik og politik i Florida, New York og Washington D.C. Der blev diagnosticeret 11 patienter med inhalationsanthrax, hvoraf fem døde, og 12 patienter med kutan anthrax.
Kilde: Statens Serum Institut.
