Mens antallet af etnisk danske iværksættere er faldet, så starter flere nydanskere deres egen forretning.

En tyrkisk grønthandler i Danmark tjener typisk en årsløn på 200.000 kroner før skat, selvom han står op klokken to om natten for at hente grøntsager og må arbejde 70 timer om ugen.

Men trods det magre udbytte har kioskejernes iværksætterånd en positiv effekt på næste generation. Der er nemlig flere eksempler på, at kioskejerens børn arver forældrenes iværksætterkultur, skriver Kristeligt Dagblad.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at mens antallet af danske iværksættere er faldet med 2,3 procent i kriseårene fra 2009 til og med 2011, så voksede antallet af nydanske iværksættere med 10,3 procent i samme periode.

Og en del af de nye selvstændige er børn af kioskejere og grønthandlere, fortæller centerleder Mette Boel fra Center for Etnisk Erhvervsfremme i Aarhus:

- Vi er stødt på flere eksempler, hvor forældrenes iværksætterånd er gået i arv til børnene. Ofte får næste generation en uddannelse inden for handel og service og kan så starte gode virksomheder, siger hun til Kristeligt Dagblad.

- En af de bedste historier, vi er stødt på, er en bosnisk kioskejer i Vejle. Hans to sønner var også tilknyttet kiosken. De to unge leder i dag en importvirksomhed med 80 ansatte i Vejle.

Mette Boel understreger samtidig, at et lavtlønnet job som kioskejer, frisør og grønthandler er bedre for integrationen end arbejdsløshed.

Lektor ved Roskilde Universitet Shahamak Rezaei, der forsker i velfærd, diversitet og social sammenhængskraft, understreger dog, at nydanske kioskejere og grønthandlere har svære vilkår.

- Socialt hænger de aldeles fast. De er tilknyttet meget konjunkturfølsomme brancher. Når der er krise, spiser vi færre pizzaer og kører mindre i taxa. De er også udsat for hård konkurrence, fordi alle i princippet kan overtage deres job, siger Shahamak Rezaei.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der er godt 12.300 selvstændige med ikke-vestlig baggrund i Danmark.

/ritzau/