Livet som pårørende til en psykisk syg er ofte så hårdt, at den pårørende må til psykolog, viser undersøgelse.

Familie og nære venner til psykisk syge borgere lever et belastende liv. Både privatøkonomien og sjælen lider, når en søn, mor, ven eller kæreste har en sindssygdom, skriver Politiken torsdag.

Det fremgår af en undersøgelse fra foreningen Bedre Psykiatri, hvor 352 pårørende til psykisk syge har svaret på spørgsmål om den økonomiske og mentale byrde ved at være tæt på et menneske, der lider af sygdomme som skizofreni, depression og angst.

- Som pårørende bliver du stillet over for en enorm opgave, som ingen ønsker sig på forhånd. Du er på 24 timer i døgnet. Hele tiden lurer bekymringen i baghovedet om, hvordan det nu skal gå, siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

- Når den syge har det godt, er den pårørende også ovenpå. Men dagen efter kan det se helt sort ud igen. Livet som pårørende er som at tage en tur i en karrusel, der aldrig stopper, siger han til Politiken.

Undersøgelsen viser, at 87 procent af de pårørende oplever det i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad som en belastning at være pårørende.

Hver fjerde har inden for det seneste år gået til psykolog for at tale om, hvordan det er at have en nær relation til en person med en sindslidelse. Af dem, som ikke har besøgt en psykolog, er det kun en mindretal, som angiver, at de ikke har haft behovet.

Mange har ikke tid, fordi alle kræfter bruges på at hjælpe den syge, mens 21 procent svarer, at de ikke har råd til psykologhjælp, skriver Politiken.

Også arbejdslivet påvirkes. Hver fjerde pårørende svarer, at de har måttet tage orlov, gå på nedsat tid eller sygemelde sig i perioder på grund af en sindslidelse hos en nærtstående person.

Thorstein Theilgaard mener, at politikerne bør overveje at sikre gratis psykologhjælp til pårørende, der måtte have brug for det.

Regeringen har for nylig nedsat et udvalg, der skal stille en række forslag til, hvordan behandlingen af psykisk sygdom kan forbedres.

/ritzau/